O-løb i Boserup skov (Det individuelle løb)

SÅDAN! 

Vi skulle også denne dag, løbe et individuelt løb i skoven. Det foregik i den anden ende af skoven og vi skulle løbe efter de faste poster. Jeg havde aldrig løbet et individuelt løb før, så det var ret spændende at skulle gøre det. Jeg må også indrømme at jeg var en smule nervøs over det, tænk hvis nu man skulle fare totalt vild og ikke kunne finde nogle poster.

Jeg var den første der blev sendt af sted, vi fik 2 min til at tegne kortet af fra en master kopi og så var det ellers bare afsted. Den første post var lidt svær, men den næste var endnu værre da jeg slet ikke kunne finde ud af hvilken vej jeg skulle løbe der fra, så jeg kom lidt op og ned og hen og rundt. Ellers var posterne nogenlunde lige til.

Kortet er nogenlunde som det vi løb, dog en smule anderledes da jeg har fundet dette på hjemmesiden:
http://www.okr.dk/almind/fasteposter.htm

 Et billede af mit løb fra GPS uret

 Information fra mit løb. Sammenlagt 3.6 km på 37 min. Jeg må nok indrømme at jeg er ret glad og stolt af resultatet da jeg var en smule nervøs for hvordan det ville gå. Men jeg fandt ALLE poster og kom igennen løbet på under max tiden. :D






Her er også en video af mit løb i forhold til retning, længde samt tid og hastighed.

Til sidst er der her en video af en af posterne og mit klip af denne.

O-løb i Boserup skov (Gruppeløbet)

O-løb i idrætsundervisningen

Idræts undervisningen på seminariet indeholder forskellige områder man skal igennem. En af de områder er udeliv eller mere specifikt friluftsliv og o-løb.

Den ene af disse, o-løb har vi nu været ude og prøve af. Først skulle vi ud og prøve det af i himmelev skov hvor vi blev sendt afsted to og to for at finde nogle poster. Løbet var fordelt i et område hvor der var faste poster sat ud. Det er en anderledes aktivitet der både handler om at kunne løbe men mere vigtigt at kunne orienterer sig på et kort og derefter omsætte det til virkeligheden. Man skal både kunne tænke målstoksforhold, symboler, kort beskrivelser osv. 

Det store o-løb i Boserup skov var delt i to ting, først skulle vi selv planlægge et løb til en anden gruppe i skoven. Dette involverede kort læsning og valg af position til poster. I planlægningsfasen skulle vi både finde posterne hjemme fra og så tog vi ud i skoven, for at tjekke at positionerne vi havde nedsat på kortet passede overens med virkeligheden. Dette gjorde bl.a. at vi måtte lave lidt om i kortet da vi havde placeret en post i et område der på kortet var synligt, men i virkeligheden havde ændret sig. Det er meget vigtig at man er præcis i forhold til placeringer sådan at kortet passer overens med virkeligheden. Hvis tingene ikke passer overens, vil det tage lang tid blot at finde posterne hvilket kan ødelægge flowet i løbet. 

Vi skulle både planlægge et løb samt løbe et løb en anden gruppen havde planlagt til os.

Vores planlægning af løb:

Som en del af vores planlægning havde vi tænkt meget over hvor posterne lå, sådan at de var let at finde, vi har sat skærme op og vi havde vedhængt mønster sakse på de skærme der ikke havde en klipper på i forvejen. Vi havde tænkt at alle skulle klippe sådan at de ikke kunne dele sig op og tage en post hver.

Efter følgende efter løbet, støtte vi på at de desværre ikke nåede den sidste post, da vi startede for sent. Derudover snakkede vi med vores underviser om at det kunne have været relevant måske at sende dem afsted 2 og 3 i stedet for alle 5. Da 5 i en gruppe er ret mange. Holdet kom dog positive tilbage fra de første 4 poster og synes at det havde været et godt løb.

Det løb de andre havde planlagt til os så sådan her ud:

Vi gik/løb 3.32 km og det tog os 32.32 min at komme igennem løbet. Alle posterne blev fundet, dog enkelte var ikke helt vist på kortet sådan at det var nemt at finde dem, samt nogle lå sådan at man skulle bevæge sig et godt stykke væk fra stier.










Samlet set, løb vi sådan her (Løbet er hentet ned fra et GPS løbe ur)

I og på vand - Kajak (halv grønlænder vending)

I og på vand - Kajak

I forbindelse med idræt på seminariet, har vi været ude og ro i kajak ved kattige værk. I den forbindelse fik vi undervisning i forskellige elementer af kajakken. 

Efter vores ro tur, fik jeg alene lov til at prøve kræfter med at lave en halv grønlænder vending med makker. Vores instruktør introducerede mig i hvordan man starter med at øve vendingen. 

Jeg fandt det meget naturligt at skulle vende og ikke spor skræmmende som nogle måske ville. I forbindelse med denne vending hvor man skal vende 180 grader sådan at man kommer med hovedet mod bunden, sætter det krav til at man er tryg i vandet. Det er vigtigt at man ikke panikker mens man laver øvelsen. De indledende øvelser med makker, bruges sådan at man har fat i makkerens kajak og bruger denne til støtte til at vende først den ene og så den anden vej rundt. 

Her er lidt blandede videoer af mine forsøg...

Forhåbentlig kan jeg inden længe lære at lave en rigtig og 360 graders grønlænder vending alene.

...

Atletik i idræt

Atletik som en del af idrættens praksis

I forbindese med idræts undervisningen på seminariet, har vi prøvet forskellige dele af atletikken i praksis. Vi har skulle prøve kræfter med kategorierne løb, spring og kast.

Desværre er atletik mindre og mindre at finde i folkeskolen, mange lærere finder det svært både at finde faciliteter men også redskaber til det, samt at finde til til planlægning og igangsætning af aktiviteter da det kan tage længere tid end så meget andet.

Det er ærgeligt at det bliver glemt, og det er vores ansvar som fremtidige idrætslærere at sørge for at det bliver inkluderet i undervisningen.

Nedenfor er nogle videoer med mine forsøg på forskellige atletik former.




Video 1 - Kugle stød

Kugle stød er en af kast elemeterne vi arbejder med i folkeskolen allerede fra børnene er forholdvis unge. De starter med de mere simple bolde og går senere op til de tungere og rigtige kugler de så kan støde. Det er et anderledes "kast" der skal bruges anderledes teknikker til, derfor er det også et interessant element at tage med i undervisningen.








Video 2 - Tre spring

Tre spring er et af de spring elementer der er en del af atletikken. Det er et sværere spring, der kræver koordination da der skal tre forskellige elementer med ind over. Det handler både om tilløbet, de enkelte spring dele og at få den rette længde på det endelige spring. Et sådan spring består af: hink - spring - hop.









Video 3 - Spydkast

Spydkast er endnu et element der tilhører kast serien. Det er igen et anderledes kast da rekvisitten er et spyd i stedet for en bold. Nogle elever vil finde denne lettere da de kender øvelsen fra deres daglige lege og kast med bold, dog kan der ses en forskel i hvordan førelsen af armen faktisk starter helt nede i ben og hofte parti og kræften føres ud til den kastende arm.








Her var lidt videoer med mine forsøg inden for disse atletik elementer. Der kan sagtens ske forbedringer i form af øvelse samt teknik træning.

---

MBU

MBU i idræt

Infernal - Sunrise

Reflektion: Del-hel eller hel-del metode

Del - Hel metode eller Hel - Del metode? Hvordan finder man rundt i dem?

Den mest populærer metode at opbygge en idrætsundervisning på, er ofte at køre del - hel metoden. Det betyder at man starter med at køre forskellige øvelser igennem, der senere skal føre til at man kan lave den fulde udfoldelse bedre. Man taler oftest om disse to metoder i forbindelse med forskellige boldspil. Mange undervisere vil vælge at lave for-øvelser til boldspillet først for at få øvet de forskellige dele. Dette kan fx være i forbindelse med Volleyball at man øver de forskellige slag to og to, derefter øver alle sammen serven, efterfulgt af en enkelt øvelse 3 og 3 over nettet hvor en kaster bolden til den anden der hæver og den tredje smasher. Men er dette nu også den bedste måde at gøre det på?

I forbindelse med vores idrætstimer gennemgik vi de to forskellige metoder i forbindelse med volleyball.

Del - hel metoden
Eleverne samles efter opvarmningen og læren sætter dem igang med at øve forskellige slag to og to. Nogle synes hurtigt det bliver kedeligt og læreren må skifte mellem de forskellige øvelser hurtigt. Det gør det svært at inkorporere differentiering, da de alle sammen skal prøve at følges ad. Efter følgene bliver der nogle spil på halve baner hvor det gælder om at nå så mange afleveringer som muligt, man spiller altså sammen med modstander holdet. Hvis der her er en der mangler en færdighed indenfor en af øvelserne, går man som sådan ikke tilbage og kigger på øvelsen igen. Til sidst bliver der lagt op til kamp som de spiller resten af tiden, holdene bytter rundt undervejs så man kommer til at spille mod alle.

Hel - del metoden
Eleverne mødes efter opvarmningen og bliver delt ind på hold og får af vide at de kan starte med at spille. Undervejs går lærerne rundt mellem de forskellige spil og analysere og vudere hvordan spillene går. Pigerne virker til at have svært ved det, så læreren bryder ind, foresager en time-out, og laver en øvelse til pigerne der kan hjælpe dem med det videre spil. Pigerne laver en øvelse hvor de skal bruge fingerslag efter en 3-5 min siger læreren at de gerne må prøve at spille igen. Pigerne går igang igen og deres fingerslag fungere bedre. Læreren kan dog hurtigt se at deres kommunikation ikke fungere og det ødelægger spillet, derfor bryder han ind og laver en øvelse med kommunikation, efter øvelsen spiller pigerne igen. Spillet bliver hurtigt bedre og bedre og den differentierende undervisning fungere godt i dette tilfælde, da man kan vurdere hvem og hvad samt hvor meget der skal til af en bestemt træningsform. I dette tilfælde valgte læreren at dele det op så de forskellige hold øvede individuelt, men man kunne også stoppe hele klassen og lade dem lave en øvelse alle sammen. Det der kan ske ved denne metode er at man måske stopper spillene mens de kører godt, hvilket kan betyde at nogle måske ikke vil se den time-out som en positiv ting.

Der er andre idrætsgrene hvor det er stort set umuligt at køre denne metode, hvis man skal lave en samlet dans kan det være svært at de enkelte dele ikke er præsenteret og øvet først. samt i forbindelse med cross training skal de enkelte øvelser gennemgås for at være sikker på at udførelsen er korrekt og at der ikke er nogle elever der ender med at forvolde skade på sig selv.

Det er interessant at arbejde med begge modeller og se forskellen, der kan måske også være en forskel på hvor godt de to køn modtager de to metoder.

Reflektion: Dannelse og kompetencer i idrættimerne - kønsopdelt idrætsundervisning

Dannelse samt kompetence i idrætstimerne:

Idræt er som udgangspunkt ikke det fag eleverne i folkeskolen møder særlig ofte. Dog hænger tingene anderledes sammen på det tiendeklasse center vi var i praktik på. Der var 3 forskellige linjer eleverne kunne vælge sig ind på ved skoleårets start, her kan man se at den første dannelses process træder i kræft i og med at eleverne får en mulighed for medbestemmelse i hvad de skal bruge nogle af skoletimerne på. På tiende klasse centret betød linjefaget ret meget, man skulle være på sit linjefag 8 timer om ugen hvoraf de 6 af dem lå på samme dag og dermed ofte betød at det var lange dage med linjefaget. Eleverne kunne vælge enten samfundsfaglig linje, kreativ linje eller idræts linjen, som vi fulgte. Det er sundt at eleverne i en forholdsvis tidlig alder bliver bedt om selv at tage et valg, det er en del af den opvækst og dannelse man skal igennem hele livet.

Men også i idræts timerne foregår der dannelses processer, nogle er sociale og nogle er mere personlig dannelse. Man kan også kalde denne form for dannelse for en holistisk dannelse i og med at faget er integreret i både et fysisk, psykisk og socialt dannelsespotentiale. Altså er det at dyrke idræt og prøve forskellige idrætter ikke blot noget man kan læse sig til, man skal prøve det på egen krop. Dette går de meget op i på tiendeklasse centret i og med at folk ikke må sige fra, de skal prøve at give alt en chance.

Dannelse og kompetence i: Idrætsundervisning, Rønholt, Helle og Birger Peitersen, side 41 - 53

Foruden dannelsen sker der også en udvilking i kompetencen hos eleverne. De bliver udfordret gennem forskellige idrætter der styrker dem på i forskellige kompetencer. Disse kompetencer er sunde at erhverve sig også fra et fag som idræt. Helle Rønhold deler i bogen idrætsundervisning kompetencer op i forskellige grupper:

Kropslig - og idrætslig kompetence:

Indebærer mange ting, lige fra at kunne bevæge sig fx. med at gå, hoppe og løbe men også til at kunne se de forskellige muligheder i kroppen og forstå hvad der sker når kroppen bevæger sig. specielt idrætslig kompetence indebærer også konkurrencer både mod andre men også mod sig selv - altså det at man udfordrer sig egen krop. Det er tydeligt at eleverne vil ved enden af tiende klasse komme ud med en helt anden forståelse og kompetence inden for dette felt. De vil have prøvet mange flere idrætsgrene, presset sig selv i situationer hvor det blev nødt til det og de vil lærer deres egen krop at kende på en helt ny måde. Selvfølgelig hører der så specifikke kompetencer ind under de forskellige idrætter også, såsom boldspil, hvor man bl.a. kan have fokus på at kaste og gribe, spille for et hold osv. 

Personlig - og Social kompetence:

Specielt de affektive og kognitive dimensioner hos individet kommer i spil her. Eleven vil mærke til de føleleser der tid kommer når man dyrker idræt - oftere konkurrence idræt. Stort set alle vil på et tidspunkt føle båe ærgelse, irritation, glæde, og måske en da en smule stolthed over at have vundet. Alle de følelser skal eleverne lærer at tankle samtidig med at de også tænker over hvilke handlinger der kommer efterfølgende når de føler de følelser de nu gør. Men ikke nok med at de skal kende til deres egne følelser og handlinger, nej de skal også se at andre kan føle på den måde de gør. Nogle elever bliver måske overraskede over at den lille stille dreng i klassen pludselig kan komme ud og blive sur og skuffet samt glad og måske lidt hoverende når han så kommer til idræt. Det er ikke altid de elever der har det nemmest i engelsk og dansk der så også har det nemt i idræt, nej nogle gange er det nærmere dem der er bagud fagligt i andre fag der da viser en stort potentiale i idræt. Det er derfor vigtigt at de elever også kan blive set fra deres stærke side. 

Handlekompetence som dannelsesideal i: 

Idrætsundervisning, Rønholt, Helle og Birger Peitersen, side 54-66

Indenfor de forskellige kompetencer og dannelses muligheder, ligger der også det sociale i et fællesskab samt opdelt fællesskab. Der skal foruden kønsintegreret undervisning også nogle gange være at finde kønsopdelt undervisning. Hvordan får man så det implemteret i den danske folkeskole og hvilken betydning kan det have for eleverne og undervisningen. Her er et udsnit af vores oplevelse med kønsopdelt undervisning:

Kønsopdeling i undervisning er stadig et tabu i folkeskolen, men det kan gavne! 

Idræt er en vigtig del af folkeskolen og specielt i tiende klasse er vi stødt på en skole med en idrætslinje, hvor kønnene er blandet og dyrker idræt sammen. Kan det have nogen betydning at de altid laver idræt sammen og hvilke fordele og ulemper vil man kunne opleve ved at dele kønnene op i idrætstimerne?

Udsnit af artikel fra folkeskolen.dk

Forskellig socialisation

Han peger på, at de områder, hvor man med størst fordel kunne undervise kønsopdelt, er i fag som idræt, fysik, seksualundervisning og dansk i 5.-7. klasse, hvor drenge og piger har forskellig interesse for litteratur.

Ud fra et udviklingspsykologisk synspunkt kunne man tillige overveje at lade drengene begynde senere i skolen, fordi de bliver senere modne.

'En forklaring på, at det er en fordel at splitte op, er, at piger og drenge socialiserer sig forskelligt. Pigerne opbygger det, man kalder ligesindede dyader, mens drengene organiserer sig i hierarkier. Når det andet køn ikke er til stede, har de bedre muligheder for at tillære sig deres eget køns værdinormer og tydningsmuligheder'.

Drengene kæmper ikke nødvendigvis for at blive leder, men for at komme højere op i hierarkiet. Hierarkiet er et velegnet sted for bearbejdning af drengenes eksistentielle tema: at være god nok, selv om man ikke er den bedste. Men det er kun en sund proces, hvis lederen har positive egenskaber.

Det er formentlig fremmende for drengenes læreprocesser, at de har en mandlig lærer at forholde sig til.

'Vores undersøgelsesmateriale er spinkelt, men det peger på klare fordele ved periodevis kønsopdelt undervisning. Dertil kommer, at begge køn får lyst til at være sammen med det andet køn på en god måde, når opdelingen er overstået', siger Niels Reinsholm.

http://www.folkeskolen.dk/9942/opsplitning-gavner-begge-koen

Også fælles mål snakker om at man både skal lave idrætsundervisningen fælles men også kønsopdelt. 

"For at tage hensyn til pigernes og drengenes forskellige forudsætninger, men også for at de kan påvirke hinanden positivt, bør undervisningen være såvel kønsintegreret som kønsadskildt"

 - Fælles mål 2009, Idræt

I vores idrætsundervisning kørte vi primært undervisningen fælles, dog valgte vi at splitte dem op en enkelt uge, hvor der skulle udføres forskellige idrætter. Onsdag fik pigerne lov til at køre mountain bike mens drengene skulle lave boldbasis. 

Det var tydligt at se at pigerne ikke var vant til at køre mountain bike og derved havde sværere ved det, de vidste meget interesse for hinanden ved at vente hvis nogle kom bag ud. Dette er ikke sikkert at drengene ville have tålmodighed til at vise samme medfølelse. 

Men det viste sig også at drengene kunne give den lidt mere gas når det kom til boldspillet, der var ikke nogle piger der "ikke turde" så drengene kunne kaste så hårdt som de ville og som det står i uddraget fra folkeskolen.dk de kunne kæmpe sig op i hierakiet og se hvem der er lederen i boldspillet. 

Om torsdagen blev det byttet lidt om og pigerne fik lov til at udfolde deres kvindelighed da vi tog til poledancing kun med pigerne. Der er flere grunde til at man vil dele dette op sådan, den helt naturlige del er at en af værdierne i polestudio, Roskilde er at det primært er for kvinder. Derudover bliver det ikke pinligt at bevæge kroppen på en mere rytmisk og sensuel måde når drengene ikke er der. Pigerne nød godt af at have haft en oplevelser der kun var for dem. Det blev længe efter snakket om.

Drengene fik lov til at blive godt mudret til og presset på mountainbikesne og endnu engang kunne man fornemme en form for konkurrence element i deres udførelse måske en kamp om at vinde eller måske en kamp om at komme længere op i hierakiet. 

Det mest interessante var at begge køn virkelig nød af det med opdelingen, men da vi så kom tilbage ugen efter til volleyball blev det efterspugt at spille på tværs af kønnene, endnu engang stemmer det godt overens med folkeskolen.dk's udmelding om at undervisningen fungere bedre mellem kønnene når de så kommer tilbage igen. 

Fordele og ulemper ved kønsopdeling:

Fordele:

• Piger og drenge har forskellige interesser

• Piger og drenge har forskellig kropsbygning herunder er styrken vigtig

• Piger og drenge har forskellig socialisations processer

• Efter en opdelt periode er forholdene mere positivt

• Undervisningen skal struktureres på en anden måde

• Man har i større grad brug for undervisere af forskellig køn

Ulemper:

I vores tilfælde havde vi en god oplevelse med kønsopdelingen, men det er ikke sikkert at denne oplevelse er lige positiv alle steder. Det kan også være i andre tilfælde at det ville være svært at dele dem op og nogle gange kan det måske virke diskriminerende overfor et eller begge køn hvis det ikke bliver behandlet på den rigtige måde. 

Reflektion: Aqua Cross Trainingens udfordringer?

I forbindelse med praktikkens start, havde vi planlagt et forløb med moderne idrætter. En af de idrætter vi skulle forsøge os med var Aqua Cross Training. I forbindelse med forløbet støtte vi på mange forskellige oplevelser, der gjorde at vi som lærere virkelig blev udfordret men det var også en meget lærerig oplevelse. Jeg vil dele situationen op i forskellige dele og snakke lidt om hvordan man kan tackle det bedst. 

Præsentation af en idræt:

Oplevelsen: 
Det var onsdag og første dag i praktikken, eleverne havde kun lige mødt os og vi startede med at lægge ud med en plan for de første to uger. Da der blev fortalt at vi dagen efter skulle sammen til svømmehallen for at lave Aqua Cross Training, var der meget uro og en ikke særlig positiv stemning. I løbet af undervisningen, snakkede vi lidt med nogle forskellige grupper af elever og prøvede at få lidt motivation ind omkring svømmehallen. Til sidst da vi afsluttede tog vi lige endnu engang og satte eleverne ned, fortalte om programmet og at vi altså havde en forventning om at de alle sammen kom.

Hvorfor undervise Aqua Cross Training og hvordan får man præsenteret det bedst?
Vi skal som lærere undervise bredt i den forstand at vi skal undervise mange idrætter. Hvis man kigger på Fælles mål 2009, idræt som slutmål for 10. klasse er en af hovedgrupperne Idrættens kultur. Der står således i fælles mål:

"Idrættens kultur:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

-       -  Forstå samspillet mellem samfund og idræt, nationalt og interneationalt

-       - Vurdere indhold og kvalitet i nye former for fysisk aktivitet

-      -   Refelektere iver muligheder for fysisk udfoldelse i forskellige arenaer"

    - Fælles mål 2009 - Idræt 

Cross Fit er blevet en del af Danmarks idræts/sports kultur, man ser det udfolde sig flere og flere steder og også de forskellige træningscentre er begyndt at køre deres udgave af det. Det startede i en lille by i USA og er senere hen vokset sig større og større, når man søger på sporten på den danske wikipedia kommer denne information bl.a. frem: "I følge Canada´s Business News Network er Crossfit en af de hurtigst voksende fitnessbevægelser nogensinde." Derudover bliver Cross Fit brugt af flere større grupper som politikredse, militæt baser osv. fx. bruger det danske forsvar Cross Fit som en del af deres træning. 

Wikipedia - Cross Fit

Af denne grund virker det naturligt at cross fit også skal implementeres ind i den danske skole idræt, det er en vigtig del af idrættens kultur at præsentere noget der har gennemgået en udvilking på et så stort internationalt plan. Derudover skal eleverne også som en del af fælles mål kunne vurdere kvaliteten nye former for fysisk aktivitet, og sidst men ikke mindst refektere over mulighederne i forskellige arenaer.

Dette viser at hvis vi skal undervise med fælles mål i baghovedet, er Aqua Cross Training en god idræt at inkludere i årsplanen. Dette betyder dog ikke at alle eleverne synes lige godt om det. Vi kan snakke længe om at det ville være sundt for kroppen at dyrke højintensitets idræt som Cross Training er, der kan også være en træning i at skulle præstere meget og godt på kort tid, denne oplevelse vil de også få i forbindelse med eksamener osv. Men vi skal dog også have med, som Helle Rønholt og Mia Herskin nævner i Artiklen: "Idræt, krop og bevægelse mellem sundhed og dannelse" at når vi kommer op og skal undervise større børn (efter 8. klasse) at det ikke længere er sundhed der er fokusset og grundet til at de dyrker idræt i skolen, nej det er de sociale samt personlige muligheder der finder sted.

Idræt, krop og bevægelse mellem sundhed og dannelse

Med denne oplysning skal vi koncentrere os om at tale for at disse to faktorer bliver taget i betragtning for at vi kan motivere eleverne til først og fremmest at deltage og dernæst til at yde noget når de er der. En af mulighederne for at dette måske kunne blive en realitet kunne være at de kunne lave øvelserne i grupper, eller som konkurrence hvilket tit er en motivations faktor for unge mennesker. Deraf kom de to WOD's den første som grupper der kunne støtte hinanden den næste som konkurrence både mod sig selv, hvor mange gange kan du nå at komme igennem banen, men også mod andre, hvem kommer først igennem. Her kan man også sammenligne med de indre og ydre kræfter altså hhv. konkurrence motivationen, det at være den bedste, at blive anerkendt og at kunne blive bedre personligt kan man kategoriere som værende en indre kræft der styrker motivationen mens også den ydre bygger mere på de mennesker omkring en, det sociale men også det at lære hinanden at kende når man er i en presset situation. Birger Peitersen kommer i kapitel 12 i bogen idrætsundervisning ind på disse to begreber sammensat med Maslows behovs pyramide, hvor når læreren siger at de forventer at alle elever dukker op, ligger der måske et personligt behov for at man bliver set når man dukker op og derved bliver anerkendt i det man gør. Den forbindelse mellem lærer og elev er meget vigtig hvilket man tydeligt kan mærke i den situation hvor læreren stiller krav og siger at man er anerkendene for dem der dukker op, og man ser det som disrespektfuldt hvis eleverne bliver hjemme. Der ligger også noget socialt i at fx. pigerne har en inbyrdes aftale om at alle dukker op, og hvis en så ikke dukker op kan de andre måske blive sure og skuffede over at hun ikke overholdte aftalen, hvorved den sociale dannelse også bliver prøvet af. Dette princip kan bl.a. også ses i Etienne Wengers Sociale læringsteori, der bl.a. snakker om socialdeltagelse og fællesskabsfølelse. Det er pigerne havde en fælles ting de kunne snakke om, at de alle havde oplevet kunne styrke det videre fællesskab de oplever i klassen uden for idrætstimerne, det er det der forener og skubber dem sammen. 

 Præstation i: Idrætsundervisning, Rønholt, Helle og Birger Peitersen, side 186-198
Social læring. i: Idrætsundervisning, Rønholt, Helle og Birger Peitersen, side 212-224

Udfordringerne på dagen:

Oplevelsen: 

Når dagen kom mødte vi udfordringer vi ikke havde regnet med, der var pludselig et forældremøde vi ikke var blevet informeret om, samt en regel omkring institutionernes brug af buskort, der gjorde at vi måtte ændre nogle ting i sidste øjeblik. Det gør både at man selv bliver en smule frustreret over alle ændringerne men det kan også virke uproffessionelt overfor eleverne man har med at gøre. Dog viste det sig at stort set alle elever dukkede op, hvilket var en kæmpe succes for os. 

Hvordan tackler man uforudsete udfordringer og vender situationen som noget positivt?

Det er en normal del af lærerens job, sagde vores praktikvejleder da han gav os de manglende informationer. Det kan dog komme som en kæmpe overraskelse når man føler og tror at man har styr på det hele. Oplevelser som disse kan efter Helle Rønholts betegnelse, didaktiske irritationer. Didaktiske irritationer betegner de elementer der pludselig dukker op, som enten forringer, eller ødelægger undervisningen. Det må det siges at være når sådanne informationer kommer så sent, vi endte da med at måtte have væsentlig kortere tid i svømmehallen, og derved springe over flere af øvelserne lidt hurtigt, dette gjorde at den planlagte undervisning blev forringet og at eleverne ikke nåede det mål jeg havde sat. Dog er det en irritation der forekommer udefra og derved ikke noget vi selv kunne have forudset eller drejet i en anden retning. Dog kan vi også se på det positive den dag, nemlig at til min store overraskelse, så mødte alle pigerne op. Det var for mig et af mine større pædagogiske øjeblikke, også et begreb af Helle Rønholt og en sejr i sig selv at vi havde præsteret at præsentere dette på en måde hvorpå eleverne var villige til at give det en chance. 

Det er vigtigt at tænke at oplevelser som disse, både de didaktiske irritationer der kan og vil forekomme, men også de pædagogiske øjeblikke det er dem der former os som lærere, og giver os lyst og mod på at kæmpe videre og gøre noget en anden gang, også vi har brug for at blive anerkendt i det job vi er i. For mig som lærer er det en kæmpe anerkendelse at eleverne møde op, positive og med JA-hatten på der gør at de er klar på at tage udfordringen op. 

Deltagelse eller ej?

Oplevelsen:
Da vi mødte på dagen, var stort set alle mødt op, dog viste det sig at to af klassens elever ikke mødte op. De to elever, drenge,  var med anden etnisk baggrund end dansk samtidig med at de lå i kategorien overvægtige. På dagen drøftede vi hvorfor de ikke mødte op og fik også afvide at forældrene derhjemme havde støttet op om det og meldt dem syge. Dog kan der ligge andre ting til grunde for dette.

Hvordan kan man inkludere elever i idrætten med anden social, etnisk eller sundhedsmæssig baggrund?

Skolen har en politik om at man som forældre meddeler at deres barn er syg eller ikke kommer af anden grund. Hvis nogle elever ikke møder op, bliver forældrene kontaktet efterfølgende og der bedes om en forklaring. Da skolen har at gøre med nogle af samfundets mere udsatte unge, kan det være en nødvendighed at både skole og forældre er orienteret om hvor de unge befinder sig.

I denne situation dukkede to drenge ikke op, der kan være flere faktore der spillede ind, både en etnisk baggrund, en sunhedsmæssig baggrund og måske også en idrætsmæssig baggrund i form af at de måske ikke kunne visse færdigheder. Hvis eleverne skal lave en idrætsgren i denne alder, kigger de altid til de sociale sider, eller ydre faktorer som tidligere nævnt, for at søge om anerkendelse mv. Hvis det ikke var drengenes etniske baggrund der bestemte at de ikke måtte gå i svømmehallen, kunne det i stedet være deres sundhed og overvægt de led af. Vi lever i et samfund hvor vægten og udseenet betyder meget, pigerne skal være slanke og drengene muskulære som de ser dem på tv. Hvis nogle så falder udenfor denne kategori og måske i en sådan grad at andre bemærker det, kan de blive utilpas ved at deltage, da de frygter at blive set skævt på.

Eleverne kan få afvide at de kan have t-shirt og shorts på i vand hvis det skaber dem mere trygge, man kan måske også sørge for at man laver det pågældene WOD i en time før på land, så alle får mulighed for at føle at de har en eller anden form for at have deltaget. Det kan også være en mulighed at eleverne følger samme træning med varrierede øvelser på land i svømmehallen mens andre gør det i vand. Uanset hvad kan det være et svært dilemma der kan betyde at man skal tænke undervisningsdifferentiering, social baggrund og integration på en anderledes måde.

Idræts biografi - Interview med Caroline

I forbindelse med den nye folkeskolereform samt den nye læreruddannelse har Roskilde dagblad valgt at lave en håndfuld Interviews med nogle forskellige lærerstuderende fra UCSJ, læreruddannelsen i Roskilde.

Den første studerende der har sagt ja til et interview er den 21-årige Caroline Matthiassen, hun er på sit 3 år og er i år flyttet over på den nye læreruddannelse. Hun har allerede afsluttet engelsk og skal nu til at have idræt og matematik.

Vi vil have et fokus på hendes idræts baggrund samt fremtid i forbindelse med at hun læser til idrætslærer.

Interviewer er: Morten Hansen, journalist v. Roskilde Dagblad.

Tirsdag d. 3/9-2013

Caroline kommer smilende ind i lokalet stadig iført idræts tøjet fra dagens undervisning, det ser ud til at have været en god idræts time. Efter præsentation af undertegnede begynder vi med interviewet. ”hvilken idrætsoplevelse er den første du kan huske” spørger jeg Caroline. Hun tænker og fortæller at hun allerede startede til mor/far-barn svømning da hun kun lige var fyldt 3 måneder, men det kan hun ikke rigtig huske selv. Hun forklarer at hun kan huske at have svømmet i Slangerup siden hun var lille men først da hun flyttede til Jyllinge i 2. klasse blev hun udtaget til et talent hold og det var en vigtig oplevelse for hende. Hun har også stået på ski siden hun var ret lille.

Da jeg spurgte ind til hvor mange og hvilke idrætsgrene hun havde prøvet, smilte hun og begyndte at tælle på fingrene, jeg fandt hurtigt ud af at vi vidst ikke kom hjem i dag, hvis vi skulle høre dem alle. Hun nævnte kort at hun bl.a. havde prøvet håndbold, ridning, tennis, gymnastik men ingen af dem holdt hun ved særlig længe, for alt hun ville var at svømme lige så hurtigt som de store seje svømmere hun så på tv.

Da Caroline kun var 17 år måtte hun stoppe med at svømme da hun fik en skade i ryggen. Hun havde allerede undervist svømning i en del år og besluttede at lade det være hendes fritidsinteresse så hun ikke skulle stoppe helt, men det var svært sagde hun at gå fra 9-10 ganges træning om ugen til at måtte nøjes med at undervise 4 gange om ugen. ”jeg har aldrig rigtig fundet nogen sport jeg var sådan rigtig glad for siden da, kun den normale kondition og styrketræning man kunne lave i træningscentret” siger Caroline med et lidt trist udtryk. ”Min kondition blev dårligere og det var svært at finde tid og motivation til at lave noget mere end 1-2 gange om ugen”. Hun forklarede også at hun ikke synes så godt om idræt i skolen, da det oftest bare var rundbold eller løb de lavede. ”Jeg tror lærerne prøvede men de fangede os ikke rigtig og når de så ikke gad prøve mere så blev det bare til et eller andet boldspil”.

Men en ting er fortiden, hvad bringer fremtiden så for den 21-årige tidligere svømmepige? ”jeg forestiller mig at jeg finde gejsten for sporten igen, holde fitness ved lige og måske om 20 år dyrker noget triatlon”. Caroline forklarer at det at hun nu skal uddanne sig til idrætslærer har gjort at hun har fundet lysten tilbage til at dyrke idræt og hvem ved måske hun til den tid ikke kun underviser i folkeskolen men måske er hun begyndt at undervise på seminariet i stedet, hvilket er en af hendes fremtidsdrømme ”jeg vil ikke bare forme de unge mennesker, nej min drøm er at forme de mennesker, der skal uddanne de unge mennesker. Det er nok det største man kan opnå indenfor undervisning”

Med de sidste ord fra Caroline siger jeg tak for i dag og dette interview. Det var spændene at høre om en af de ildsjæle der vil få en betydning for en del af de danske børn og unges opdragelse og læring.

                                                                                                                                                                    Af: Morten Hansen