Arbejdskort 1 - Staterne i USA - Hvorfor?

Staterne i USA

Mit første arbejdskort kaldet "staterne i USA" er lavet som en del af arbejdet med IT programmet Geogebra. Mit mål var at eleverne skulle lave nogle matematiske tegninger og beregninger i geogebra som de kunne relatere til. Projektet kunne sagtens have været en del af et tværfagligt projekt, og måske er det mit linjefag engelsk, der også spillede ind på mit valg af emne. Eleverne skulle få en idé om hvordan man kan bruge geogebra til, at udregne arealer af udvalgte områder, derved steder i verdenen som man ikke blot kan beregne med en lineal. Jeg er generelt en stor fan af IT og digitale lærermidler som en del af min undervisning. Det kan også ses her hvor både google earth, geogebra og en generel søgemaskine er taget i brug.

RME - Realistisk matematik undervisning

Realistisk matematik undervisning eller virkelig verdens matematik bygger på at man i undervisningen inddrager emner/opgaver der relatere til elevernes virkelighedsverden. Dette fænomen blev startet i de tidlige 70'er af hollænderne, nærmere betegnet Freudenthal. I forbindelse med min undervisning, inkluderede jeg det realistiske element ved, at vælge at skulle måle på noget de kan relatere til, nemlig USA's stater. Elever skulle også sammenligne med egentlige resultater, sådan at de kunne se om de var på rette vej eller ej.

Teknologi i undervisningen

Det kan både have sine fordele og ulemper at bruge IT i undervisningen. Af fordele kan og bør nævnes, at vi lever i en teknologisk guldalder hvor det hele tiden udvikler sig. En del af den moderne dannelse i folkeskolen er at vi hjælper med, at forberede eleverne på det samfund de skal vokse op i, eleverne er blevet bedre stillet hvis de er stærke i IT elementet. Dette er både på de videre udannelser men også i høj grad i erhvervslivet som de vil blive en del af. Hvis vi som land skal kunne være en del af det globale samfund skal vi kunne sproget, både det talte men også det mere faglige - altså her det teknologiske. Deruodver er det ofte en befrigelse for flere elever at de kan ligge bøgerne fra sig og arbejde med computeren som de er så vant til, at bruge i hverdagen.

Ulemperne ved denne undervisning er der dog også, specielt på det område at computeren også kan virke som en distrehering for mange, da de nutidige medier såsom, twitter og facebook, er en fast del af de unges hverdag. Det er blevet en fast vane at man i løbet af timerne, kan påminde flere elever om, at disse sociale medier ikke bruges i timerne da de er forstyrrende, både for den enkelte men også hele klassen. En anden ulempe kan være, at også IT fejler. Der kan være forskellige udfordringer i form af, opdateringer, manglen af samme, internettet der ikke virker osv.

Disse er udfordringer vi vil støde på i alle fag, men er også en vigtig læring for eleverne.

Videregivelse i form af video

Eleverne fik som den sidste del af opgaven, ansvaret for at skulle lave en screencast af hvordan man brugte it programmerne de havde arbejdet med. De skulle selv forklarer og vise på deres computer hvordan man kunne finde et område på google earth, tage et screenshot af det og indsætte det i geogebra og derfra tegne og regne på arealet. Grunden til at jeg brugte denne opgave var der flere årsager til. Til dels giver den et billede af om eleverne har forstået opgaven, man kan bedømme deres mundtlige matematik og fagsprog og sidst men ikke mindst, er det en måde hvorpå de kunne fortælle det videre til andre, sådan at de kan lære det videre. Der er lavet undersøgelser over hvilken del af matematikken eleverne får mest ud af, i form af en læringspyramiden formidlet af "National Training Laboratory" i 1960'erne. Pyramiden viser at det at formidle til andre giver en effekt på 90%. Dermed mener jeg at denne metode kan hjælpe med at styrke elevernes læring. 

Billedet viser læringspyramiden hentet fra EMU på følgende adresse: http://www.emu.dk/modul/l%C3%A6ringspyramiden.

Mit møde med matematikken i det professionelle

Klokken ringer og alle lærerne rejser sig fra deres faste pladser.

Det er første dag, at tiende klasserne er tilbage fra deres brobygning og første dag jeg skal undervise dem i matematik.

Eleverne kommer langsomt ind i klassen, og undre sig over hvorfor jeg mon står der. Der går lidt tid før der er ro og den faste lærer tager kort styringen og siger godmorgen. Eleverne svarer godmorgen tilbage og så er timen igen. Pga. de små problemer der er opstået mht. adgang eller ikke adgang til skolens forskellige portaler, har jeg ikke muligheden for at råbe op og må derfor lade læreren klare denne del. Jeg bliver kort præsenteret for eleverne og så tager jeg ellers over.

I første time introducere jeg kort elever til hvem jeg er og hvad jeg har af planer for dem de næste to uger. Den første gruppe elever jeg får æren af at skulle undervise er "det stærke" matematik hold. De er nemlig allerede ved årets start blevet inddelt efter deres niveau i de tre store fag Matematik, Engelsk og Dansk. Jeg har selv lavet de arbejdskort vi skulle arbejde med og har valgt, at ligge fokus på de matematiske værktøjer som eleverne vil få glæde af til eksamen. Når man underviser i tiende klasse er der ikke noget tid til spild, det handler om, at eleverne får så meget ud af hver time som muligt. Vi sætter strakt i gang og jeg sender dem det første arbejdskort på mail. Udover arbejdskortet modtager de også et evalueringsskema jeg vil bede dem om at udfylde efter hver matematik time.

Arbejdet med første arbejdskort går lige så stille i gang, jeg har fomuleret det på en sådan måde, at eleverne skulle kunne gå i gang med det samme uden jeg behøver at bruge en masse tid på forklaringer. Som en fast del af mine arbejdskort har jeg vedlagt et link til en youtube film, der forklare hvordan man laver de enkelte ting. Dette har jeg gjort af to årsager. Første er at eleverne egentlig kan forberede dette hjemmefra og prøve det af inden de møder op til undervisningen, egentlig også tænkt som det man kalder flipped classroom, forberedelsen sker hjemme mens arbejdet med opgaver sker oppe i skolen. I første arbejdskort er det en video der viser hvordan man tager et screenshot af google earth, kopirer det ind i geogebra og på den måde kan måle arealer. Den anden grund til videoen er vedlagt er også på grund af gengivelse, hvis jeg stod ved tavlen og viste eleverne hvad de skulle gøre, ville jeg ofte kun forklare det en gang og jeg ville få flere spørgsmål om hvordan det nu lige var, da eleverne har glemt det undervejs. Med videoen kan jeg altid lede dem tilbage til og huske dem på, at de kan finde mange af svarerne i den.

Det viste sig at være en god beslutning med videoerne da eleverne tog godt imod og brugte den som inspiration. Arbejdet fungerede og eleverne, der ofte arbejdede i par, fik nået rigtig meget med hinandens hjælp. De støttede hinanden og det var meget korte og simple spørgsmål der blev stilt. Dette gav mig tiden til at cirkulere rundt i klassen og kigge over skulderen på eleverne, for at se hvordan de klarede opgaven. Det gav mig også en mulighed for at kunne vise lidt ekstra triks og snakke med dem om hvorfor og til hvad denne type opgave kunne bruges.

De første timer gik hurtigt og eleverne virkede spændte på hvad der mere skulle ske. Ved timens slutning kom tre drenge slentrende ind, midt i min afslutning, dette forstyrrede og jeg fandt hurtigt ud af at de ikke skulle bevæge sig ud af klasse værelset, specielt ikke så længe jeg ikke kendte dem bedre. De tre drenge havde ikke nået halvdelen af hvad de andre havde og det satte desværre nogle begræsninger for dem. Men arbejdet skulle forsætte gangen efter og jeg forventede mere af dem næste gang.

Til de interesserede: Min undervisningsplan samt arbejdskort og bilag er også postet og kan derfor findes i min blog. 

O-løb i Boserup skov (Det individuelle løb)

SÅDAN! 

Vi skulle også denne dag, løbe et individuelt løb i skoven. Det foregik i den anden ende af skoven og vi skulle løbe efter de faste poster. Jeg havde aldrig løbet et individuelt løb før, så det var ret spændende at skulle gøre det. Jeg må også indrømme at jeg var en smule nervøs over det, tænk hvis nu man skulle fare totalt vild og ikke kunne finde nogle poster.

Jeg var den første der blev sendt af sted, vi fik 2 min til at tegne kortet af fra en master kopi og så var det ellers bare afsted. Den første post var lidt svær, men den næste var endnu værre da jeg slet ikke kunne finde ud af hvilken vej jeg skulle løbe der fra, så jeg kom lidt op og ned og hen og rundt. Ellers var posterne nogenlunde lige til.

Kortet er nogenlunde som det vi løb, dog en smule anderledes da jeg har fundet dette på hjemmesiden:
http://www.okr.dk/almind/fasteposter.htm

 Et billede af mit løb fra GPS uret

 Information fra mit løb. Sammenlagt 3.6 km på 37 min. Jeg må nok indrømme at jeg er ret glad og stolt af resultatet da jeg var en smule nervøs for hvordan det ville gå. Men jeg fandt ALLE poster og kom igennen løbet på under max tiden. :D






Her er også en video af mit løb i forhold til retning, længde samt tid og hastighed.

Til sidst er der her en video af en af posterne og mit klip af denne.

O-løb i Boserup skov (Gruppeløbet)

O-løb i idrætsundervisningen

Idræts undervisningen på seminariet indeholder forskellige områder man skal igennem. En af de områder er udeliv eller mere specifikt friluftsliv og o-løb.

Den ene af disse, o-løb har vi nu været ude og prøve af. Først skulle vi ud og prøve det af i himmelev skov hvor vi blev sendt afsted to og to for at finde nogle poster. Løbet var fordelt i et område hvor der var faste poster sat ud. Det er en anderledes aktivitet der både handler om at kunne løbe men mere vigtigt at kunne orienterer sig på et kort og derefter omsætte det til virkeligheden. Man skal både kunne tænke målstoksforhold, symboler, kort beskrivelser osv. 

Det store o-løb i Boserup skov var delt i to ting, først skulle vi selv planlægge et løb til en anden gruppe i skoven. Dette involverede kort læsning og valg af position til poster. I planlægningsfasen skulle vi både finde posterne hjemme fra og så tog vi ud i skoven, for at tjekke at positionerne vi havde nedsat på kortet passede overens med virkeligheden. Dette gjorde bl.a. at vi måtte lave lidt om i kortet da vi havde placeret en post i et område der på kortet var synligt, men i virkeligheden havde ændret sig. Det er meget vigtig at man er præcis i forhold til placeringer sådan at kortet passer overens med virkeligheden. Hvis tingene ikke passer overens, vil det tage lang tid blot at finde posterne hvilket kan ødelægge flowet i løbet. 

Vi skulle både planlægge et løb samt løbe et løb en anden gruppen havde planlagt til os.

Vores planlægning af løb:

Som en del af vores planlægning havde vi tænkt meget over hvor posterne lå, sådan at de var let at finde, vi har sat skærme op og vi havde vedhængt mønster sakse på de skærme der ikke havde en klipper på i forvejen. Vi havde tænkt at alle skulle klippe sådan at de ikke kunne dele sig op og tage en post hver.

Efter følgende efter løbet, støtte vi på at de desværre ikke nåede den sidste post, da vi startede for sent. Derudover snakkede vi med vores underviser om at det kunne have været relevant måske at sende dem afsted 2 og 3 i stedet for alle 5. Da 5 i en gruppe er ret mange. Holdet kom dog positive tilbage fra de første 4 poster og synes at det havde været et godt løb.

Det løb de andre havde planlagt til os så sådan her ud:

Vi gik/løb 3.32 km og det tog os 32.32 min at komme igennem løbet. Alle posterne blev fundet, dog enkelte var ikke helt vist på kortet sådan at det var nemt at finde dem, samt nogle lå sådan at man skulle bevæge sig et godt stykke væk fra stier.










Samlet set, løb vi sådan her (Løbet er hentet ned fra et GPS løbe ur)

I og på vand - Kajak (halv grønlænder vending)

I og på vand - Kajak

I forbindelse med idræt på seminariet, har vi været ude og ro i kajak ved kattige værk. I den forbindelse fik vi undervisning i forskellige elementer af kajakken. 

Efter vores ro tur, fik jeg alene lov til at prøve kræfter med at lave en halv grønlænder vending med makker. Vores instruktør introducerede mig i hvordan man starter med at øve vendingen. 

Jeg fandt det meget naturligt at skulle vende og ikke spor skræmmende som nogle måske ville. I forbindelse med denne vending hvor man skal vende 180 grader sådan at man kommer med hovedet mod bunden, sætter det krav til at man er tryg i vandet. Det er vigtigt at man ikke panikker mens man laver øvelsen. De indledende øvelser med makker, bruges sådan at man har fat i makkerens kajak og bruger denne til støtte til at vende først den ene og så den anden vej rundt. 

Her er lidt blandede videoer af mine forsøg...

Forhåbentlig kan jeg inden længe lære at lave en rigtig og 360 graders grønlænder vending alene.

...

Atletik i idræt

Atletik som en del af idrættens praksis

I forbindese med idræts undervisningen på seminariet, har vi prøvet forskellige dele af atletikken i praksis. Vi har skulle prøve kræfter med kategorierne løb, spring og kast.

Desværre er atletik mindre og mindre at finde i folkeskolen, mange lærere finder det svært både at finde faciliteter men også redskaber til det, samt at finde til til planlægning og igangsætning af aktiviteter da det kan tage længere tid end så meget andet.

Det er ærgeligt at det bliver glemt, og det er vores ansvar som fremtidige idrætslærere at sørge for at det bliver inkluderet i undervisningen.

Nedenfor er nogle videoer med mine forsøg på forskellige atletik former.




Video 1 - Kugle stød

Kugle stød er en af kast elemeterne vi arbejder med i folkeskolen allerede fra børnene er forholdvis unge. De starter med de mere simple bolde og går senere op til de tungere og rigtige kugler de så kan støde. Det er et anderledes "kast" der skal bruges anderledes teknikker til, derfor er det også et interessant element at tage med i undervisningen.








Video 2 - Tre spring

Tre spring er et af de spring elementer der er en del af atletikken. Det er et sværere spring, der kræver koordination da der skal tre forskellige elementer med ind over. Det handler både om tilløbet, de enkelte spring dele og at få den rette længde på det endelige spring. Et sådan spring består af: hink - spring - hop.









Video 3 - Spydkast

Spydkast er endnu et element der tilhører kast serien. Det er igen et anderledes kast da rekvisitten er et spyd i stedet for en bold. Nogle elever vil finde denne lettere da de kender øvelsen fra deres daglige lege og kast med bold, dog kan der ses en forskel i hvordan førelsen af armen faktisk starter helt nede i ben og hofte parti og kræften føres ud til den kastende arm.








Her var lidt videoer med mine forsøg inden for disse atletik elementer. Der kan sagtens ske forbedringer i form af øvelse samt teknik træning.

---

Go'dag nye praktik skole

Sidste år som lærestuderende, derved det sidste og 4.år i praktik. 

Interessen for 10.klasse blev større efter min 3.års praktik og jeg har derfor valgt, at gå efter samme klassetrin igen. 

Jeg har været heldig at finde en skole, med en 10. klasse. Skolen er forskellig fra sidste år, ved at denne er en privat skole. Det skaber mange tanker om hvilke klasser og grupper af elever samt lærere jeg vil møde her. 

Der er mange ting der adskiller sig dette år, fra de tidligere. Jeg skal nu stå 100% for undervisningen selv, og dermed vil jeg være alene i klassen. Det er anderledes og er både godt og skidt, eftersom det er første år jeg skal ud i matematik ville det være dejligt at kunne få noget mere feedback. Til gengæld er jeg vant til at stå alene når jeg er vikar og har også gjort det tidligere i praktikken, så det skræmmer mig ikke på den måde. Jeg glæder mig også til at se hvordan eleverne tager i mod mig, når deres lærer ikke står og kigger over skulderen på dem. 

Jeg har været ude og møde de fleste af de lærer jeg skal undervise for, og har allerede været ude og få godkendt mit matematik forløb jeg skal undervise. 

Mit skema lyder på 14 lektioner pr. uge. Det er desværre ikke så mange lektioner og da der ligger en udfordring i at 10. klasserne er i brobygning i to af ugerne hvor min praktik ligger, det betyder at jeg vil skulle samle timer eller ligge dem ind til andre opgaver i de uger. 

Min plan kommer til at se nogenlunde sådan her ud:

Før efterårsferie:

Deltagelse i skolehjemsamtaler

Uge 43-44:

10.klasser i brobygning

Jeg skal være med til forberedelse, møder mv. og bruge nogle timer her

Uge 45-48:

Fast skema fordelt på mandag, tirsdag, torsdag og fredag. 

Uge 49:

Terminsprøver for nogle af klasserne, derfor er skemaet i denne uge anderledes. 

Efter uge 49:

Evt. mulighed for at være med til at rette terminsprøver. 

Skemaet er fast og timerne og planlægningen er så småt ved at blive lavet. 

Det bliver spændende at komme rigtig i gang. 

---