Reflektion: Dannelse og kompetencer i idrættimerne - kønsopdelt idrætsundervisning

Dannelse samt kompetence i idrætstimerne:

Idræt er som udgangspunkt ikke det fag eleverne i folkeskolen møder særlig ofte. Dog hænger tingene anderledes sammen på det tiendeklasse center vi var i praktik på. Der var 3 forskellige linjer eleverne kunne vælge sig ind på ved skoleårets start, her kan man se at den første dannelses process træder i kræft i og med at eleverne får en mulighed for medbestemmelse i hvad de skal bruge nogle af skoletimerne på. På tiende klasse centret betød linjefaget ret meget, man skulle være på sit linjefag 8 timer om ugen hvoraf de 6 af dem lå på samme dag og dermed ofte betød at det var lange dage med linjefaget. Eleverne kunne vælge enten samfundsfaglig linje, kreativ linje eller idræts linjen, som vi fulgte. Det er sundt at eleverne i en forholdsvis tidlig alder bliver bedt om selv at tage et valg, det er en del af den opvækst og dannelse man skal igennem hele livet.

Men også i idræts timerne foregår der dannelses processer, nogle er sociale og nogle er mere personlig dannelse. Man kan også kalde denne form for dannelse for en holistisk dannelse i og med at faget er integreret i både et fysisk, psykisk og socialt dannelsespotentiale. Altså er det at dyrke idræt og prøve forskellige idrætter ikke blot noget man kan læse sig til, man skal prøve det på egen krop. Dette går de meget op i på tiendeklasse centret i og med at folk ikke må sige fra, de skal prøve at give alt en chance.

Dannelse og kompetence i: Idrætsundervisning, Rønholt, Helle og Birger Peitersen, side 41 - 53

Foruden dannelsen sker der også en udvilking i kompetencen hos eleverne. De bliver udfordret gennem forskellige idrætter der styrker dem på i forskellige kompetencer. Disse kompetencer er sunde at erhverve sig også fra et fag som idræt. Helle Rønhold deler i bogen idrætsundervisning kompetencer op i forskellige grupper:

Kropslig - og idrætslig kompetence:

Indebærer mange ting, lige fra at kunne bevæge sig fx. med at gå, hoppe og løbe men også til at kunne se de forskellige muligheder i kroppen og forstå hvad der sker når kroppen bevæger sig. specielt idrætslig kompetence indebærer også konkurrencer både mod andre men også mod sig selv - altså det at man udfordrer sig egen krop. Det er tydeligt at eleverne vil ved enden af tiende klasse komme ud med en helt anden forståelse og kompetence inden for dette felt. De vil have prøvet mange flere idrætsgrene, presset sig selv i situationer hvor det blev nødt til det og de vil lærer deres egen krop at kende på en helt ny måde. Selvfølgelig hører der så specifikke kompetencer ind under de forskellige idrætter også, såsom boldspil, hvor man bl.a. kan have fokus på at kaste og gribe, spille for et hold osv. 

Personlig - og Social kompetence:

Specielt de affektive og kognitive dimensioner hos individet kommer i spil her. Eleven vil mærke til de føleleser der tid kommer når man dyrker idræt - oftere konkurrence idræt. Stort set alle vil på et tidspunkt føle båe ærgelse, irritation, glæde, og måske en da en smule stolthed over at have vundet. Alle de følelser skal eleverne lærer at tankle samtidig med at de også tænker over hvilke handlinger der kommer efterfølgende når de føler de følelser de nu gør. Men ikke nok med at de skal kende til deres egne følelser og handlinger, nej de skal også se at andre kan føle på den måde de gør. Nogle elever bliver måske overraskede over at den lille stille dreng i klassen pludselig kan komme ud og blive sur og skuffet samt glad og måske lidt hoverende når han så kommer til idræt. Det er ikke altid de elever der har det nemmest i engelsk og dansk der så også har det nemt i idræt, nej nogle gange er det nærmere dem der er bagud fagligt i andre fag der da viser en stort potentiale i idræt. Det er derfor vigtigt at de elever også kan blive set fra deres stærke side. 

Handlekompetence som dannelsesideal i: 

Idrætsundervisning, Rønholt, Helle og Birger Peitersen, side 54-66

Indenfor de forskellige kompetencer og dannelses muligheder, ligger der også det sociale i et fællesskab samt opdelt fællesskab. Der skal foruden kønsintegreret undervisning også nogle gange være at finde kønsopdelt undervisning. Hvordan får man så det implemteret i den danske folkeskole og hvilken betydning kan det have for eleverne og undervisningen. Her er et udsnit af vores oplevelse med kønsopdelt undervisning:

Kønsopdeling i undervisning er stadig et tabu i folkeskolen, men det kan gavne! 

Idræt er en vigtig del af folkeskolen og specielt i tiende klasse er vi stødt på en skole med en idrætslinje, hvor kønnene er blandet og dyrker idræt sammen. Kan det have nogen betydning at de altid laver idræt sammen og hvilke fordele og ulemper vil man kunne opleve ved at dele kønnene op i idrætstimerne?

Udsnit af artikel fra folkeskolen.dk

Forskellig socialisation

Han peger på, at de områder, hvor man med størst fordel kunne undervise kønsopdelt, er i fag som idræt, fysik, seksualundervisning og dansk i 5.-7. klasse, hvor drenge og piger har forskellig interesse for litteratur.

Ud fra et udviklingspsykologisk synspunkt kunne man tillige overveje at lade drengene begynde senere i skolen, fordi de bliver senere modne.

'En forklaring på, at det er en fordel at splitte op, er, at piger og drenge socialiserer sig forskelligt. Pigerne opbygger det, man kalder ligesindede dyader, mens drengene organiserer sig i hierarkier. Når det andet køn ikke er til stede, har de bedre muligheder for at tillære sig deres eget køns værdinormer og tydningsmuligheder'.

Drengene kæmper ikke nødvendigvis for at blive leder, men for at komme højere op i hierarkiet. Hierarkiet er et velegnet sted for bearbejdning af drengenes eksistentielle tema: at være god nok, selv om man ikke er den bedste. Men det er kun en sund proces, hvis lederen har positive egenskaber.

Det er formentlig fremmende for drengenes læreprocesser, at de har en mandlig lærer at forholde sig til.

'Vores undersøgelsesmateriale er spinkelt, men det peger på klare fordele ved periodevis kønsopdelt undervisning. Dertil kommer, at begge køn får lyst til at være sammen med det andet køn på en god måde, når opdelingen er overstået', siger Niels Reinsholm.

http://www.folkeskolen.dk/9942/opsplitning-gavner-begge-koen

Også fælles mål snakker om at man både skal lave idrætsundervisningen fælles men også kønsopdelt. 

"For at tage hensyn til pigernes og drengenes forskellige forudsætninger, men også for at de kan påvirke hinanden positivt, bør undervisningen være såvel kønsintegreret som kønsadskildt"

 - Fælles mål 2009, Idræt

I vores idrætsundervisning kørte vi primært undervisningen fælles, dog valgte vi at splitte dem op en enkelt uge, hvor der skulle udføres forskellige idrætter. Onsdag fik pigerne lov til at køre mountain bike mens drengene skulle lave boldbasis. 

Det var tydligt at se at pigerne ikke var vant til at køre mountain bike og derved havde sværere ved det, de vidste meget interesse for hinanden ved at vente hvis nogle kom bag ud. Dette er ikke sikkert at drengene ville have tålmodighed til at vise samme medfølelse. 

Men det viste sig også at drengene kunne give den lidt mere gas når det kom til boldspillet, der var ikke nogle piger der "ikke turde" så drengene kunne kaste så hårdt som de ville og som det står i uddraget fra folkeskolen.dk de kunne kæmpe sig op i hierakiet og se hvem der er lederen i boldspillet. 

Om torsdagen blev det byttet lidt om og pigerne fik lov til at udfolde deres kvindelighed da vi tog til poledancing kun med pigerne. Der er flere grunde til at man vil dele dette op sådan, den helt naturlige del er at en af værdierne i polestudio, Roskilde er at det primært er for kvinder. Derudover bliver det ikke pinligt at bevæge kroppen på en mere rytmisk og sensuel måde når drengene ikke er der. Pigerne nød godt af at have haft en oplevelser der kun var for dem. Det blev længe efter snakket om.

Drengene fik lov til at blive godt mudret til og presset på mountainbikesne og endnu engang kunne man fornemme en form for konkurrence element i deres udførelse måske en kamp om at vinde eller måske en kamp om at komme længere op i hierakiet. 

Det mest interessante var at begge køn virkelig nød af det med opdelingen, men da vi så kom tilbage ugen efter til volleyball blev det efterspugt at spille på tværs af kønnene, endnu engang stemmer det godt overens med folkeskolen.dk's udmelding om at undervisningen fungere bedre mellem kønnene når de så kommer tilbage igen. 

Fordele og ulemper ved kønsopdeling:

Fordele:

• Piger og drenge har forskellige interesser

• Piger og drenge har forskellig kropsbygning herunder er styrken vigtig

• Piger og drenge har forskellig socialisations processer

• Efter en opdelt periode er forholdene mere positivt

• Undervisningen skal struktureres på en anden måde

• Man har i større grad brug for undervisere af forskellig køn

Ulemper:

I vores tilfælde havde vi en god oplevelse med kønsopdelingen, men det er ikke sikkert at denne oplevelse er lige positiv alle steder. Det kan også være i andre tilfælde at det ville være svært at dele dem op og nogle gange kan det måske virke diskriminerende overfor et eller begge køn hvis det ikke bliver behandlet på den rigtige måde. 

Den tredje uge i praktikken

Så er vi tilbage efter 2. Ugers brobygning nu med "fuldt" læreskema,  vi skal følge idræt, dansk og engelsk samt andre aktiviteter som støtte timer samt lærermøder osv.

Hele ugen er i observeringens tegn, så det er med observationshatten på i alle timer på nær idræt.

Ugens program ser sådan ud:

Engelsk:

Der arbejdes med emnet Canada, hvor eleverne skal arbejde primært med fakta om Canada. 

Dansk:

Der arbejdes med eventyr, folkeeventyr som start.

Fællestime:

Kort fællestime med kort afslutning på brobygning samt kort Intro til terminsprøver. 

Består ofte af vigtig information, introduktion af nye mennesker samt et sjovt indlæg. 

Linje/Idræt:

Onsdag stod programmet på boldbasis med drengene, mens pigerne var ude og køre mountainbike. Mia og jeg skulle køre bold basis, hvilket kan være en udfordring med sådan en flok unge drenge med krudt i røven :)

Programmet så således ud for dagen:

Boldbasis - Onsdag d. 20.11.2013

Forløbet er á en dobbeltlektion, og de fælles elementer, som vi her vil prioritere at arbejde med er:

Afleveringer

Modtagninger

Spilbarhed

Nøgleord: timeout

Dagens program: 

Opvarmning:

- Løb med bold (både driblinger samt fodstyring)

- Bytte bold (man løber rundt mellem hinanden med en bold hver. Man skal så få øjenkontakt, og herefter bytte bold)

- Driblekongeløber (det gælder om at komme fra den ene ende af banen til den anden. Alle har en bold, undtagen fangerne. Der skal dribles op og ned ad banen, og det gælder så om ikke at blive fanget. Banens længde er en halv håndboldbane)

“Kaosbold”:

Formål: afleveringer, modtagninger, spilbarhed

Mål: ingen scoringer

Bane: ca. 1⁄2 håndboldbane

Spillere: 2x8-10

Bold: fodbold

Betingelser: man spiller med to fodbolde, og der er ingen mål. Bolden spilles med fødderne, og man må højst røre bolden tre gange. Ideen er så at spille boldene til hinanden mens man hele tiden er i bevægelse. Man skal have øjenkontakt, og råbe navnet på den man spiller bolden til - hensigten er selvfølgelig, at ingen spiller modtager to bolde samtidigt.

“Partibold”:

Formål: afleveringer, modtagninger, spilbarhed

Mål: scoring ved 5 afleveringer indenfor holdet

Bane: ½ håndboldbane

Spillere: 2x8-10

Bold: fodbold - kan varieres med fx tennisbold

Betingelser: ingen kropskontakt. Boldføreren må ikke løbe med bolden. Der spilles med hænderne. Ingen driblinger. 

“Trillebold”:

Formål: afleveringer, modtagninger, spilbarhed

Mål: scoring sker ved at trille bolden på keglen. Én berøring af keglen giver et point

Bane: spilles på en halv håndboldbane

Bold: basketbold (kan varieres med fx amerikansk fodbold)

Betingelser: som mål stilles en kegle i hver ende af banen. Reglerne er som partibold, men bolden må kun spilles ved at trille den langs gulvet. 

Udstrækning

En lille tilføjelse med bolden under trøjen var nødvendig pga. At det var svært at holde boldene i ro :) derudover blev sidste aktivitet sprunget over og der blev kørt en omgang fodbold til sidst for at køre lidt fælles spil. 

Linje/idræt:

Torsdag:

Skulle drengene ud og køre mountainbike mens vi have arrangeret at pigerne skulle til Roskilde på tøse tur med poledancing på programmet. Vi tog afsted og fik instruktioner af en professionel instruktør i 2 timer. Det var en kæmpe oplevelse for dem, og de havde set frem til det hele ugen. Der blev både snakket smidighed, spins og der blev øvet en kort serie. Efter turen spurgte de om de ikke måtte gøre det igen :) 

Så var ugen hurtigt gået og næste uge skal stå på opvarmning fra vores side til linjerne og jeg skal undervise i blogging i engelsk. :)

Den anden uge i praktikken

Ondag og torsdag...

Det er meget anderledes lige pludselig at skulle ligge planlægningen lidt fra sig, og se på andre underviser. Men på trods af at jeg følte mig lidt som en svag en når nu jeg skulle ud og hente hjælp udefra, så lærte jeg daktisk også rigtig meget fra det. For en ting er at man kan finde ud af at undervise selv og planlægge sin egen undervisning. En anden er at man skal samarbejde og kunne komme med konstruktiv kritik, beskrive klassen og kunne se på anden undervisning og evaluere på den. 

Andre mennesker underviser på andre måder end en selv, nogle kører det bare derud af andre de skal have lidt hjælp og støtte. Da vi ikke selv skulle undervise denne dag, skulle der i stedet fokuseres på andre ting. Jeg valgte at informere begge gæste undervisere om klassen som helhed, der skulle organiseres en masse mht transport samt tidspunkter. Derudover kom de også med udspil der skulle kigges igennem. Specielt parkour delen var interessant da vi havde kørt indledende øvelser onsdagen før så det var vigtigt at der kom en rød linje fra den ene til den anden gang, så der skulle koordineres en hel del. 

Efter en del snak frem og tilbage samt redigering af programmet endte gæste træneren til parkour med dette program; vi blev begge enige om at det var en god udvikling fra sidste gang. 

Parkour

Lektion 2 i Ølstykke

Før lektionen/forberedelse:
Se hallen og redskaberne, redskabstegning (medtænke evt redskabsbane), opgavefordeling i forhold til at stille redskaber op, samt evt stille redskaber klar til at blive flyttet ind i hallen efter opvarmning.

Hal uden redskaber fra start

Velkomst (5 minutter)
Præsentation, parkour (A til B, for alle, samt hjælpe/støtte hinanden).

Conditioning (15-20 minutter opvarmning):
To grupper fordelt på hver langside.
Fingre, hånd-, fod- og knæled + hals/nakke.
Armsving simpel, men med mulighed for differentiering.
Lunte til anden side og retur (møde med ”makker” – Give hånd - high five, høje/venstre - dobbelt high five, low five.
Løbe til modsatte side – røre nederste, øverste ribbe – 4 gange.
Hænder,fødder frem og tilbage
Baglæns
Kanin/hare frem (hænder, fødder)
Side-monkey, venstre
Side-monkey, højre
10 lydløse ”ninja-hop” (Højt hop med knæ til brystkasse + gribe landingen).
Ryg-mave-hop, ryg-mave-hop osv.

Slut-Roll til stående (skriveside nederst)

Evt.
Orm
Spiderman

Redskaber stilles op i henhold til redskabstegning /hver lærer tager en håndfuld elever med til at hjælpe.

Drikkepause

Stationstræning (30-40 minutter):

Præsente stationerne hurtigt
Kort træning på 4-5 af de 7 stationer – tænke kommende Flow
Hurtig visning af mulige teknikker

Elever på én række – Bagerste vælger station først – maks 10 elever pr station.

1) Bom i ca 150 cm (flad i bunden), nedspringsmåtte (evt skum som forhindring) til Underbar + evt rullemåtte til Gate-/Popvault. (Lærer, der får en hurtig intro)

2) Bom i ca 70cm (flad i top) til Turn/Twohanded (Lærerstuderende, der får en hurtig intro)

3) Rullemåtter til Roll (Parkour-udøver står her)

4) Træplinte, skumplinte, saltoplinte til Lazy, Speed, Dash, Monkey, King Kong (kan kombineres med en bænk så nævnte Vaults kan laves til precision). (Lærerstuderende)

5) Stålplint til Precision (ubemandet, da de har prøvet det før). De skal arbejde med kontrol v/landing.

6) Bænke omvendtstående + normalt skråtstående fra ribbe til Catbalance/Catcrawl, samt generel balance (Lærer)

7) Bukke i fornuftig højde ved ribber til Catleap samt Precision jump og Drop (and Roll) – evt med nedspringsmåtte (Lærer, som er opmærksom på faremomenter)

Nummer 2 parkour-udøver  kaldes til af lærere og lærerstuderende, der lige skal bruge en til at vise ønskede teknikker (altså ikke så meget undervisning fra den persons side).

Johnnie er alle steder ;-)

Evt bane/video (5-10 minutter)

Afslutning (10 minutter)
Oprydning
Samling, kort udstrækning med samtidig feedback.

Man kunne tydeligt se at eleverne synes at det var fedt og at det var en god ting at vi havde lavet en indledning til det gangen før. 

Jeg havde søgt lidt rundt og fundet ud af at jeg havde en bekendt der dyrkede parkour i lokal området, så ham fik jeg allieret mig med hvilket resulterede i at ham og en af hans venner kom ud og var med til at vise og udføre samt hjælpe på de forskellige øvelser. Det gav en helt anden stemning hos eleverne at nogle var så dygtige og kunne vise det hele, plus de unge drenge som kun lige var gået ud af 10 året før fik en følelse af stigende selvværd den dag. Min ide med at finde nogle unge drenge der dyrkede det i fritiden var til dels for at parkour ikke skulle blive en alt for abstrakt størrelse for eleverne, samtidig med at de havde nogle at se lidt op til. Det var vigtigt for mig at hvis vi fangede nogle og de havde lyst til at gøre det noget mere, så skulle de vide at de ikke skulle længere væk end de kunne kaste en sten, før at det var muligt. 

Det gav også pote da flere af drengene blev meget hooked på det og en af dem valgte at starte til det efterfølgende. YES! selvom det kun er en elev man fanger, så er det en fantastisk følelse at man har gjort noget for et andet menneske der viser sig at give gode resultater og måske får denne fyr til at lave noget sport i fritiden. 

Det er ingen hemmelighed at 10 klassen har elever der ikke kommer fra de bedste familier og måske ikke altid færdes i de bedste miljøer, så det er en stor ting for mig at jeg måske kan hjælpe dem til at komme på den rette kurs og finde ud af hvilken vej de skal gå.. 

Kickboksning var en smule anderledes, det blev styret fuldstændig med hård hånd af gæstelæreren og man kunne se at eleverne kom på prøve! det var hårdt! Det var fantatisk at se at der var så mange elever der dukkede op og prøvede at give den alt de kunne. Igen var der mange praktiske ting der skulle være styr på hvilket gav et lidt anderledes blik på lærerjobbet, et sådan syn på det som nok ikke alle får i deres praktik. Det var næsten som at skulle planlægge en tur et sted hen, der skulle koordineres tidspunkter, transport, gives informationer og holdes styr på eleverne når de var der. Det var en super oplevelse. 

Igen resulterede dagen i, at en af pigerne valgte at starte sin træning i den klub vi besøgte. Hun havde en baggrund indenfor kampsport så det var ikke helt nyt for hende, men det gjorde at hun ikke længere behøvede at tage langt væk for at træne, hvilket man kunne fornemme havde betydet hun næsten havde mistet modet på træningen, men nu kunne hun gøre det næsten lokalt og fik modet tilbage igen. 

Efter de to dage her, har jeg fundet ud af at der slet ikke er noget skidt ved at skulle have nogle ind udefra, det betyder lige så meget planlægning hvis ikke næsten mere, det var en super god træning for mig som fremtidig lærer og det gav mig også en lyst til at blive en større del af lokal samfundet og jeg fik øjnene op for hvor meget det kan give at hjælpe unge med at finde nogle interesser der er gode for dem. Måske man skulle læse videre til noget vejleder? (:

Efter to ugers tid er det nu tid til brobygning for eleverne, det bedtyder at vi har to uger hvor der ingen undervisning er, tilgengæld kommer vi tilbage til 3 uger med fuldt skema, så nu skal der planlægges undervisning til både idræt og engelsk. 

Læs med igen senere når jeg vender tilbage...

Reflektion: Aqua Cross Trainingens udfordringer?

I forbindelse med praktikkens start, havde vi planlagt et forløb med moderne idrætter. En af de idrætter vi skulle forsøge os med var Aqua Cross Training. I forbindelse med forløbet støtte vi på mange forskellige oplevelser, der gjorde at vi som lærere virkelig blev udfordret men det var også en meget lærerig oplevelse. Jeg vil dele situationen op i forskellige dele og snakke lidt om hvordan man kan tackle det bedst. 

Præsentation af en idræt:

Oplevelsen: 
Det var onsdag og første dag i praktikken, eleverne havde kun lige mødt os og vi startede med at lægge ud med en plan for de første to uger. Da der blev fortalt at vi dagen efter skulle sammen til svømmehallen for at lave Aqua Cross Training, var der meget uro og en ikke særlig positiv stemning. I løbet af undervisningen, snakkede vi lidt med nogle forskellige grupper af elever og prøvede at få lidt motivation ind omkring svømmehallen. Til sidst da vi afsluttede tog vi lige endnu engang og satte eleverne ned, fortalte om programmet og at vi altså havde en forventning om at de alle sammen kom.

Hvorfor undervise Aqua Cross Training og hvordan får man præsenteret det bedst?
Vi skal som lærere undervise bredt i den forstand at vi skal undervise mange idrætter. Hvis man kigger på Fælles mål 2009, idræt som slutmål for 10. klasse er en af hovedgrupperne Idrættens kultur. Der står således i fælles mål:

"Idrættens kultur:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

-       -  Forstå samspillet mellem samfund og idræt, nationalt og interneationalt

-       - Vurdere indhold og kvalitet i nye former for fysisk aktivitet

-      -   Refelektere iver muligheder for fysisk udfoldelse i forskellige arenaer"

    - Fælles mål 2009 - Idræt 

Cross Fit er blevet en del af Danmarks idræts/sports kultur, man ser det udfolde sig flere og flere steder og også de forskellige træningscentre er begyndt at køre deres udgave af det. Det startede i en lille by i USA og er senere hen vokset sig større og større, når man søger på sporten på den danske wikipedia kommer denne information bl.a. frem: "I følge Canada´s Business News Network er Crossfit en af de hurtigst voksende fitnessbevægelser nogensinde." Derudover bliver Cross Fit brugt af flere større grupper som politikredse, militæt baser osv. fx. bruger det danske forsvar Cross Fit som en del af deres træning. 

Wikipedia - Cross Fit

Af denne grund virker det naturligt at cross fit også skal implementeres ind i den danske skole idræt, det er en vigtig del af idrættens kultur at præsentere noget der har gennemgået en udvilking på et så stort internationalt plan. Derudover skal eleverne også som en del af fælles mål kunne vurdere kvaliteten nye former for fysisk aktivitet, og sidst men ikke mindst refektere over mulighederne i forskellige arenaer.

Dette viser at hvis vi skal undervise med fælles mål i baghovedet, er Aqua Cross Training en god idræt at inkludere i årsplanen. Dette betyder dog ikke at alle eleverne synes lige godt om det. Vi kan snakke længe om at det ville være sundt for kroppen at dyrke højintensitets idræt som Cross Training er, der kan også være en træning i at skulle præstere meget og godt på kort tid, denne oplevelse vil de også få i forbindelse med eksamener osv. Men vi skal dog også have med, som Helle Rønholt og Mia Herskin nævner i Artiklen: "Idræt, krop og bevægelse mellem sundhed og dannelse" at når vi kommer op og skal undervise større børn (efter 8. klasse) at det ikke længere er sundhed der er fokusset og grundet til at de dyrker idræt i skolen, nej det er de sociale samt personlige muligheder der finder sted.

Idræt, krop og bevægelse mellem sundhed og dannelse

Med denne oplysning skal vi koncentrere os om at tale for at disse to faktorer bliver taget i betragtning for at vi kan motivere eleverne til først og fremmest at deltage og dernæst til at yde noget når de er der. En af mulighederne for at dette måske kunne blive en realitet kunne være at de kunne lave øvelserne i grupper, eller som konkurrence hvilket tit er en motivations faktor for unge mennesker. Deraf kom de to WOD's den første som grupper der kunne støtte hinanden den næste som konkurrence både mod sig selv, hvor mange gange kan du nå at komme igennem banen, men også mod andre, hvem kommer først igennem. Her kan man også sammenligne med de indre og ydre kræfter altså hhv. konkurrence motivationen, det at være den bedste, at blive anerkendt og at kunne blive bedre personligt kan man kategoriere som værende en indre kræft der styrker motivationen mens også den ydre bygger mere på de mennesker omkring en, det sociale men også det at lære hinanden at kende når man er i en presset situation. Birger Peitersen kommer i kapitel 12 i bogen idrætsundervisning ind på disse to begreber sammensat med Maslows behovs pyramide, hvor når læreren siger at de forventer at alle elever dukker op, ligger der måske et personligt behov for at man bliver set når man dukker op og derved bliver anerkendt i det man gør. Den forbindelse mellem lærer og elev er meget vigtig hvilket man tydeligt kan mærke i den situation hvor læreren stiller krav og siger at man er anerkendene for dem der dukker op, og man ser det som disrespektfuldt hvis eleverne bliver hjemme. Der ligger også noget socialt i at fx. pigerne har en inbyrdes aftale om at alle dukker op, og hvis en så ikke dukker op kan de andre måske blive sure og skuffede over at hun ikke overholdte aftalen, hvorved den sociale dannelse også bliver prøvet af. Dette princip kan bl.a. også ses i Etienne Wengers Sociale læringsteori, der bl.a. snakker om socialdeltagelse og fællesskabsfølelse. Det er pigerne havde en fælles ting de kunne snakke om, at de alle havde oplevet kunne styrke det videre fællesskab de oplever i klassen uden for idrætstimerne, det er det der forener og skubber dem sammen. 

 Præstation i: Idrætsundervisning, Rønholt, Helle og Birger Peitersen, side 186-198
Social læring. i: Idrætsundervisning, Rønholt, Helle og Birger Peitersen, side 212-224

Udfordringerne på dagen:

Oplevelsen: 

Når dagen kom mødte vi udfordringer vi ikke havde regnet med, der var pludselig et forældremøde vi ikke var blevet informeret om, samt en regel omkring institutionernes brug af buskort, der gjorde at vi måtte ændre nogle ting i sidste øjeblik. Det gør både at man selv bliver en smule frustreret over alle ændringerne men det kan også virke uproffessionelt overfor eleverne man har med at gøre. Dog viste det sig at stort set alle elever dukkede op, hvilket var en kæmpe succes for os. 

Hvordan tackler man uforudsete udfordringer og vender situationen som noget positivt?

Det er en normal del af lærerens job, sagde vores praktikvejleder da han gav os de manglende informationer. Det kan dog komme som en kæmpe overraskelse når man føler og tror at man har styr på det hele. Oplevelser som disse kan efter Helle Rønholts betegnelse, didaktiske irritationer. Didaktiske irritationer betegner de elementer der pludselig dukker op, som enten forringer, eller ødelægger undervisningen. Det må det siges at være når sådanne informationer kommer så sent, vi endte da med at måtte have væsentlig kortere tid i svømmehallen, og derved springe over flere af øvelserne lidt hurtigt, dette gjorde at den planlagte undervisning blev forringet og at eleverne ikke nåede det mål jeg havde sat. Dog er det en irritation der forekommer udefra og derved ikke noget vi selv kunne have forudset eller drejet i en anden retning. Dog kan vi også se på det positive den dag, nemlig at til min store overraskelse, så mødte alle pigerne op. Det var for mig et af mine større pædagogiske øjeblikke, også et begreb af Helle Rønholt og en sejr i sig selv at vi havde præsteret at præsentere dette på en måde hvorpå eleverne var villige til at give det en chance. 

Det er vigtigt at tænke at oplevelser som disse, både de didaktiske irritationer der kan og vil forekomme, men også de pædagogiske øjeblikke det er dem der former os som lærere, og giver os lyst og mod på at kæmpe videre og gøre noget en anden gang, også vi har brug for at blive anerkendt i det job vi er i. For mig som lærer er det en kæmpe anerkendelse at eleverne møde op, positive og med JA-hatten på der gør at de er klar på at tage udfordringen op. 

Deltagelse eller ej?

Oplevelsen:
Da vi mødte på dagen, var stort set alle mødt op, dog viste det sig at to af klassens elever ikke mødte op. De to elever, drenge,  var med anden etnisk baggrund end dansk samtidig med at de lå i kategorien overvægtige. På dagen drøftede vi hvorfor de ikke mødte op og fik også afvide at forældrene derhjemme havde støttet op om det og meldt dem syge. Dog kan der ligge andre ting til grunde for dette.

Hvordan kan man inkludere elever i idrætten med anden social, etnisk eller sundhedsmæssig baggrund?

Skolen har en politik om at man som forældre meddeler at deres barn er syg eller ikke kommer af anden grund. Hvis nogle elever ikke møder op, bliver forældrene kontaktet efterfølgende og der bedes om en forklaring. Da skolen har at gøre med nogle af samfundets mere udsatte unge, kan det være en nødvendighed at både skole og forældre er orienteret om hvor de unge befinder sig.

I denne situation dukkede to drenge ikke op, der kan være flere faktore der spillede ind, både en etnisk baggrund, en sunhedsmæssig baggrund og måske også en idrætsmæssig baggrund i form af at de måske ikke kunne visse færdigheder. Hvis eleverne skal lave en idrætsgren i denne alder, kigger de altid til de sociale sider, eller ydre faktorer som tidligere nævnt, for at søge om anerkendelse mv. Hvis det ikke var drengenes etniske baggrund der bestemte at de ikke måtte gå i svømmehallen, kunne det i stedet være deres sundhed og overvægt de led af. Vi lever i et samfund hvor vægten og udseenet betyder meget, pigerne skal være slanke og drengene muskulære som de ser dem på tv. Hvis nogle så falder udenfor denne kategori og måske i en sådan grad at andre bemærker det, kan de blive utilpas ved at deltage, da de frygter at blive set skævt på.

Eleverne kan få afvide at de kan have t-shirt og shorts på i vand hvis det skaber dem mere trygge, man kan måske også sørge for at man laver det pågældene WOD i en time før på land, så alle får mulighed for at føle at de har en eller anden form for at have deltaget. Det kan også være en mulighed at eleverne følger samme træning med varrierede øvelser på land i svømmehallen mens andre gør det i vand. Uanset hvad kan det være et svært dilemma der kan betyde at man skal tænke undervisningsdifferentiering, social baggrund og integration på en anderledes måde.

Den første uge i praktikken (del 2)

Torsdag

Så var vi tilbage efter første dagen, med løftede hoveder og positive tanker, vi synes at det var gået godt på første dag, og det var nogle super seje elever. Det tegnede godt.

Anden dagen stod på 6 timers undervisning, dog med en smule senere mødetid da vi skulle være lidt længere tid i svømmehallen. Det havde ikke været nemt at få planlagt dagen, da vi konstant løb in i nye udfordringer der havde gemt sig lidt. Den første var at vi to dage før, fik afvide at der jo var elevsamtaler på skolen, så de skulle have nogle elever tilbage tidligere samt nogle af lærerne. Derved blev der stjålet lidt af svømmehalstiden. Den næste var at så fandt man ud af dagen før at buskortet jo også kun galdt til kl. 15 der skulle man være stået på, og eftersom bussen enten gik 14.41 eller 15.01 blev vi nødt til at tage afsted 14.41. Dobbelt øv! Endnu mindre tid i bassinet. Dagen før blev vi så også spurgt om det overhovedet var det værd at tage i svømmehallen så, men nej! Nu havde vi booket og planlagt og det hele, så vi måtte holde ved og så bare bruge mindre tid.

Dagens program lød på alternativ styrketræning. Først skulle de lave styrketrænings banko, hvilket var en super ide jeg havde fået i forbindelse med en vikartime hvor de lavede banko med dansk øvelser, så jeg tænkte at det kunne vi lave med styrketræningsøvelser, det er altså lidt over i cirkeltrænings tanken.
Derefter skulle vi i svømmehallen og lave Aqua Cross træning hvilket er et helt nyt initiativ fra bl.a. DGI. Det minder på mange måder om Cross træning, men øvelserne bliver overført til vand.

Fag/tværfagligt forløb, klasse	Styrketrænings banko	Aqua Cross træning
Mål -        for forløbet -        fagets formål, (CKF), trinmål (fagenes ved tværfagligt forløb) -        folkeskolens formål	Trinmål; beherske udvalgte idrætter reflektere over muligheder for fysisk udfoldelse i forskellige arenaer. Elevernes mål; Eleverne får kendskab til grundlæggende Cross fit / cirkeltræning med et tvist.	Trinmål; beherske udvalgte idrætter reflektere over muligheder for fysisk udfoldelse i forskellige arenaer. Elevernes mål; Eleverne får mulighed for at prøve en anderledes træning hvor vandet er i centrum men øvelser de kender fra land bliver overført.
Undervisningsformer -        ”Hvad gør læreren?”	Deduktiv undervisning; læreren/ underviser instruerer. Induktiv undervisning; læreren sætter rammerne.	Deduktiv undervisning; læreren/ underviser instruerer.
Arbejdsformer -        ”Hvad skal eleverne?”	Ved deduktiv undervisning; eleverne er aktive lyttere. Ved induktiv undervisning; eleverne er aktive medspillere	Ved deduktiv undervisning; eleverne er aktive lyttere.
Organisationsformer -        individuelt -        par -        grupper -        klassen	Klassen Stationer Par	Klassen Stationer Par
Elevernes læringsforudsætninger -        faglige -        samarbejds-	De fleste elever vil have kendskab til en form for styrketræning, bl.a. fra opvarmningsprogrammerne vi har gennemgået.	Eleverne vil være forberedt for flere af de øvelser de skal gennemgå i svømmehallen fra deres landtræning tidligere på dagen.
Rammefaktorer -        lokaler -        økonomi -        tid	Idræts hallen 2 Timer (11.00-12.00)	Svømmehallen 2 timer (13.10-15.00)
Undervisningsdifferentiering -        tid -        materialer -        emner -        individuelle mål -        varierede arbejdsformer	Alle øvelser vil give mulighed for variation i sværhedsgrad, vægt osv. Derved skal vi blot være opmærksomme på at instruere i en eventuel ændring hvis behovet er der.	Alle øvelser vil give mulighed for variation i sværhedsgrad, vægt osv. Derved skal vi blot være opmærksomme på at instruere i en eventuel ændring hvis behovet er der.

Plan for dagen:

Opvarmning samt intro til opvarmningsprogrammer

Introduktion (10-15min)	Eleverne skriver:     - Hvorfor varme op?     - Hvad skal det indeholde? Læreroplæg: - Opbygning af et opvarmningsprogram
Fælles opvarmningsøvelser (30 min)	- Løb i takt - Armsving (forud, bagud, modsat, “stræk” til siden, rør modsat fod, fejesving) - Hop (to fødder, øg højde, en fod, sprællemand, skihop (kreativ armvariation), spark bagi, knæløft, englehop) - Styrkeøvelser (mavebøjninger, rygbøjninger, armstrækninger, lounges, “hundeøvelsen” (balder),  burpee) - Udstrækning	3.29 min. Løb: “Boten Anna” 3.07 min. Sving: “Inderst inde” 3.31 min. Hop: “Starships” 3.03 min. Styrkeøvelser: “Kiss You” & 3.53 min. “You make me” 3.34 min. Udstrækning: “If I lose myself”
Videre arbejde (10-15 min)	- Snak om opvarmning - Find på ideer til næste gang

Styrketrænings banko

Styrketrænings Banko - seperat dokument

24 øvelser, 6 snydere

Eleverne er to og to

Papir med kroppen, skal tegnes og skrives på.

Aqua Cross Træning

Wod1

Bestående af 6 øvelser fordelt i svømmehallen

Eleverne er sammen to og to

De kører skiftevis 30 sek to gange igennem

Varighed : 4x30 sek gange 6 øvelser plus 6 skift af øvelser a 30sek = 15 min

Øvelse 1 - statisk mave (1.meter vippen)

Øvelse 2 - rope climb (3. Meter vippen)

Øvelse 3 - træk i torvet (ned gennem store bassin)

Øvelse 4 - lunges i det lave (lave bassin)

Øvelse 5 - kettlebell swings (lang side af det store)

Øvelse 6 - burpee fra vand til kant (langside af det store)

Wod2

Nå så meget du kan på den tid vi har gennem en bane:

Start i det lille bassin

Løb gennem lille

30 sek ben plask

10 dips

Svøm til midt

Dødløft

Svøm til enden

Forlæns dips

Ropepaddeling 30 sek

Lunges tilbage til start

Evaluering:

Tiden var knap, og det var svært at få nået det hele til det fulde, opvarmningen blev kortet lidt ned og det samme gjorde pausen, da vi pludselig skulle tænke tiden ind for bus osv. også. 

Styrketræningsbanko var et hit, hver øvelse lå under en kegle og så skulle de udføre øvelsen og tegne en streg ud fra den muskel gruppe der blev trænet i øvelsen på et papir med et billede af alle kroppens muskler forfra og bagfra. Eleverne skulle altså lave øvelsen rigtigt, for at få et resultat. Når de havde været ved en øvelse, skulle de løbe videre til den næste, hvorpå der stod et nyt tal de kunne krydse af på banko pladen. Ind i mellem var også lagt nogle snydere ud, hvor der bl.a. kunne stå løb to runder. Hvis de kom til den samme øvelse to gange skulle de også løbe to runder. 

Eleverne gik meget op i det og man kunne se at de virkelig prøvede både på at gøre øvelsen rigtigt og så ind i mellem også at gøre det hurtigt, så de kunne få banko. Det interessante var at de alle grinte og havde det sjovt samtidig med at de lavede noget, det betød at tiden bare gik vildt hurtigt og pludselig var der banko første gang. Efter den første gang kunne man godt se at eleverne pludselig huskede at det jo galt om at få banko og man kunne se at kvaliteten på øvelserne faldt en smule - hvis man ville undgå det kunne man måske lade være med at sige at det var en konkurrence men vigtist var at alle skulle det hele igennem og have udfyldt hele pladen. 

Da vi kiggede papirerne igennem med kroppen på, så det meget fornuftigt ud, de forstod godt hvor muskelgruppen var. Det kunne sagtens have været ført videre til at de skulle snakke muskelgrupper enten i en anden idrætstime eller måske idræt i samspil med noget biologi så kunne de kigge på øvelserne igen og næste gang skulle de måske navngive musklerne der blev brugt så der også var noget udviklende arbejde med det. 

Da vi kort evaluerede med eleverne bag efter, var de meget positive over måden det var gjort på, kommentarerne var at det pludselig var sjovt. Der var også enkelte der ikke kunne se ideen i det, men sådan er det jo altid. De nævnte bl.a. at det var svært at finde et vidst nummer og at de havde ledt efter det i lang tid - måske er der også lidt dårlige taber eller konkurrence mennesker gemt i dem. 

Lærerne virkede ret imponerede og sagde at de gerne lige ville have fingrene i det, så de kunne bruge det en anden gang. (: Det er jo en dejlig ting at få afvide, så ved man jo at man har gjort noget rigtigt. 

Så gik turen til svømmehallen med alle eleverne, jeg havde været super nervøs fordi da vi om onsdagen fortalte at vi skulle i svømmehallen, havde flere allerede der sagt - så kommer jeg ikke! 

I 10.klasse er der meget generthed omkring ens krop. De er meget forfængelige så det er lidt en udfordring at skulle have dem med i svømmehallen hvor de skal stå i badetøj. Men på dagen fik vi os en positiv overraskelse da det viste sig at alle piger mødte op og kun enkelte drenge blev væk. Det i sig selv var en kæmpe overraskelse og simpelthen den største følelse af at man kunne noget der var sket den dag, vi havde jo dagen før samt samme dag taget en snak med dem alle inden vi gik om hvordan og hvorledes og at vi forventede de dukkede op, og at det nok skulle blive super fedt for dem.

Aqua cross træning er en nyerede træningsform der fanger nogle fordi det er i vand og andre ikke fordi det betyder at møde op i badetøj. Men vigtist af alt så er det en sportgren der bruger vigtige øvelser der styrker de muskler i kroppen som vi bruger hver dag, det er hele kroppen der er igang og mange af øvelserne er inspireret fra løft, hop, sving mv. man bruger i sin hverdag. Derfor er det super sundt at dyrke det, i stedet for at sidde i en maskine der kun lige træner en enkelt muskel. 

Eleverne blev kastet i vandet til opvarmning der stod på YMCA sangen med dans til. Det var en super sjov start hvor vi ved andet omkvæd havde alle med og med smil og grin på læben. Det betyder noget at man starter ud med noget der gør at eleverne lidt glemmer at de kun står i badetøj. 

Da vi begyndte træningen kunne man hurtigt se at der var mange mennesker igang på en gang. Jeg havde let hoppet over at vise hver eneste øvelse med tanken om at vi kort havde gennemgået dem i idrætshallen før vi tog afsted. Men der fik jeg slaget over fingerene, og fandt hurtigt udaf at jeg skulle have vist dem alle sammen. Der var flere gange hvor de blev i tvivl om hvordan man lavede dem og i stedet for at spørge og prøve, hoppede de lidt over hvor gærdet var lavest og lavede noget andet eller sprang videre til næste øvelse. 

En måde hvorpå man kunne have undgået det var at alle øvelser var vist 100 % inden start og at de måske også havde prøvet dem alle meget kort før start. En anden ting var at man måske godt kunne have en lærer til at gå med hver gruppe sådan at man sikrede sig at de kom det rigtige sted hen. Der var også mange øvelser, da der er mange elever kræver det en hel del øvelser, før at alle er beskæftiget hele tiden. 

Det vigtiste ved dagen var at alle overkom den nervøsitet om at skulle i svømmehallen og alle gik hjem med en følelse af at de havde haft det sjovt og prøvet noget nyt. Jeg gik hjem med kommentaren fra lærerne "det var fedt Caroline, vi kunne nok godt tænke os at låne dig en anden gang efter praktikken til at lave det igen"! Dejlig dag med to gange ros for arbejdet. TAK! (:

Næste uge står på parkour og kickboksning v. gæstelærere.