Matematikken i min hverdag

Matematik til højre og venstre

Vi møder matematik alle steder i vores hverdag. Meget af det møder vi helt uden at tænke over det og uden at vi egentlig er klar over at det også er matematik. Det starter når man er helt lille og man tæller dage og nætter til at der sker noget spænende, så regner man hvor mange dage der er tilbage og hvor mange der er gået. Når vi så bliver lidt ældre, så begynder vi at tænke i penge, hvis vi får en 20 kr. med i skole og vi gerne vil købe en sandwich til 15 kr. hvor mange penge kan vi så tage med hjem i sparebøtten bagefter eller på en god dag bruge til at købe en is? I min situation tænke jeg også i svømmebaner, da jeg har svømmet siden 2. klasse skulle der oftest regnes i baner, hvis en bane er 25 meter hvor meget har jeg så svømmet efter 10 baner eller hvis jeg skal svømme 1000 meter, hvor mange baner er det så?

Matematik er smart
Vi bruger hele tiden matematikken og det er jo en positiv ting. Når vi bliver lidt ældre tænker vi stadig i dage, men så er det mere hvor mange dage er der til jeg får løn og hvis der så er 12 dage til og jeg kun har et bestemt beløb tilbage på kontoen, hvor meget har jeg så pr. dag. Der er måske også andre piger der kan ligge genkende til tanken at kjolen koster 600 kr. og øv hvor vil jeg gerne have den, men det betyder at jeg skal arbejde 4 timer for at kunne købe den eller måske nærmere 6 pga. den fjollede skat. Ja selv når man kører bil og har travlt bliver det mere avanceret når der pludselig skal tænkes i procenter, fordi man skulle jo nødig køre mere end 30% for stærkt for så er der klip i kortet.

Matematikkens udvikling
Men hvis vi tænker i så mange matematiske baner, hvorfor kan det så nogle gange være svært at skulle bruge det der hovedregning der? Ja ser i efter 9 klasse ”øver” man ikke som sådan hovedregning og tabeller osv. Nej vi skal jo være teknologiske når vi kommer i gymnasiet og bruge de der fancy lommeregnere der kan laver grafer og alt muligt. Se så blev matematikken sjov, du skulle ikke selv regne det i hovedet nej det klarede den der ekstrem dyre lommeregner der kostede 1200 kr. hvilket dengang svarede til ca. 13 timers arbejde med den løn man fik. Nu kunne den lave grafer og se det fangede mig, det var sjovt at kunne lave grafer og printe dem ind på computeren så det så flot og ordentligt ud, i stedet for alt det der med ternede papirer og udviskede tegninger. Matematik på B niveau var da bare en leg, så var A niveau godt nok lidt mere krævende og en ærgerlig lærer plus mundtlig eksamen, tog lidt pusten fra en, pludselig var det som om at den interesse og kærlighed for matematikken man havde før, den var forsvundet nu.

Matematik som arbejde
På et tidspunkt arbejder man og matematikken bliver testet. Jeg begyndte at arbejde med at sælge juletræer samt julemad op til jul. Pludselig skulle man tænke i matematiske baner igen, hvis juletræet er så og så højt og det koster så og så meget pr. meter hvor meget skal kunden så betale og ups de har for mange penge, åh åh hvad skal de så have tilbage. Man bliver sat på prøve fordi en ting er at sidde der hjemme og regne forskellige ting ud, men en anden er når man bliver stirret ned for nu skal man så sandelig ikke sige en for høj pris til hr. og fru. Madsen der har valgt et lidt for højt træ men børnene synes jo det var det flotteste. Nej når der kommer pres på og man bliver lidt nervøs, så er matematikken bare sværere og pludselig tvivler man på sig selv, for hvad hvis nu man laver en fejl og beløbet i kassen ikke stemmer overens til sidst. Frem med lommeregneren tænker man så, og så bliver det bare værre og værre.

Matematik skal være sjovt
Vi lærer bedst hvis vi nyder det vi laver og har det sjovt, sådan er det nok også med matematikken. Ikke nok med at det skal være sjovt skal vi også gerne kunne se en mening med det vi laver. Hvis jeg skal regne ud hvor meget regn der falder på et år i Danmark og hvor meget det så vil være pr. dag. I gennemsnit, så bliver jeg da bare deprimeret og så er matematik da ikke sjovt. Nej men hvis det er noget med udsalg og hvor meget jeg kan sparer ved at købe det i stedet for det, ja så giver det mening. Det jeg egentlig mener det er at jeg håber på at jeg som matematiklærer kan få det hele til at give mening. Hvis jeg kan få eleverne til at forstå at matematikken egentlig er ret vigtig for os, for hvis vi ikke havde den så ville vi synes det var pinligt at arbejde i netto hvis man ikke giver de rigtige penge tilbage. Eller at matematikken kan hjælpe os til at forstå at det der med vinkler det er da meget smart at vide noget om, tænk hvor pinligt det må være når idrætslæreren siger at man skal bøje armene ned i 90 grader og man så stadig står oprejst i den der armbøjning der. Jeg håber at jeg kan undervise i matematik og bruge hele kroppen, kaste med bolde for at ramme de rigtige tal, måle bilers fart ved rent faktisk at komme ud og se dem køre forbi og finde alle de vinkler på skolen der svarer til 90 grader, eller 45, eller noget tredje.

Matematik er da lige mig
Jeg håber at jeg med undervisningen på UCSJ, vil både forbedre mig fagligt, få nogle af de matematiske hjerneceller bygget op igen. Jeg håber også at vi få gode redskaber til hvordan vi kan gøre matematikken til en del af vores hverdag og udnytte den viden vi har. Og sidst men ikke mindst så håber jeg rigtig meget på at vi kan lege med al den teknologi der ligger omkring os, så vi kan bruge både computere og alle dens smarte regneprogrammer til noget, for det der med teknologien det er da det de unge vil have. Hvis det er noget af det der bliver undervist i, så må jeg da nok sige, så er matematik da lige mig.

Skrevet af:
Caroline Matthiassen
Studerende på UCSJ matematik
studie nr. Lr.11.s1602 

Idræts biografi - Interview med Caroline

I forbindelse med den nye folkeskolereform samt den nye læreruddannelse har Roskilde dagblad valgt at lave en håndfuld Interviews med nogle forskellige lærerstuderende fra UCSJ, læreruddannelsen i Roskilde.

Den første studerende der har sagt ja til et interview er den 21-årige Caroline Matthiassen, hun er på sit 3 år og er i år flyttet over på den nye læreruddannelse. Hun har allerede afsluttet engelsk og skal nu til at have idræt og matematik.

Vi vil have et fokus på hendes idræts baggrund samt fremtid i forbindelse med at hun læser til idrætslærer.

Interviewer er: Morten Hansen, journalist v. Roskilde Dagblad.

Tirsdag d. 3/9-2013

Caroline kommer smilende ind i lokalet stadig iført idræts tøjet fra dagens undervisning, det ser ud til at have været en god idræts time. Efter præsentation af undertegnede begynder vi med interviewet. ”hvilken idrætsoplevelse er den første du kan huske” spørger jeg Caroline. Hun tænker og fortæller at hun allerede startede til mor/far-barn svømning da hun kun lige var fyldt 3 måneder, men det kan hun ikke rigtig huske selv. Hun forklarer at hun kan huske at have svømmet i Slangerup siden hun var lille men først da hun flyttede til Jyllinge i 2. klasse blev hun udtaget til et talent hold og det var en vigtig oplevelse for hende. Hun har også stået på ski siden hun var ret lille.

Da jeg spurgte ind til hvor mange og hvilke idrætsgrene hun havde prøvet, smilte hun og begyndte at tælle på fingrene, jeg fandt hurtigt ud af at vi vidst ikke kom hjem i dag, hvis vi skulle høre dem alle. Hun nævnte kort at hun bl.a. havde prøvet håndbold, ridning, tennis, gymnastik men ingen af dem holdt hun ved særlig længe, for alt hun ville var at svømme lige så hurtigt som de store seje svømmere hun så på tv.

Da Caroline kun var 17 år måtte hun stoppe med at svømme da hun fik en skade i ryggen. Hun havde allerede undervist svømning i en del år og besluttede at lade det være hendes fritidsinteresse så hun ikke skulle stoppe helt, men det var svært sagde hun at gå fra 9-10 ganges træning om ugen til at måtte nøjes med at undervise 4 gange om ugen. ”jeg har aldrig rigtig fundet nogen sport jeg var sådan rigtig glad for siden da, kun den normale kondition og styrketræning man kunne lave i træningscentret” siger Caroline med et lidt trist udtryk. ”Min kondition blev dårligere og det var svært at finde tid og motivation til at lave noget mere end 1-2 gange om ugen”. Hun forklarede også at hun ikke synes så godt om idræt i skolen, da det oftest bare var rundbold eller løb de lavede. ”Jeg tror lærerne prøvede men de fangede os ikke rigtig og når de så ikke gad prøve mere så blev det bare til et eller andet boldspil”.

Men en ting er fortiden, hvad bringer fremtiden så for den 21-årige tidligere svømmepige? ”jeg forestiller mig at jeg finde gejsten for sporten igen, holde fitness ved lige og måske om 20 år dyrker noget triatlon”. Caroline forklarer at det at hun nu skal uddanne sig til idrætslærer har gjort at hun har fundet lysten tilbage til at dyrke idræt og hvem ved måske hun til den tid ikke kun underviser i folkeskolen men måske er hun begyndt at undervise på seminariet i stedet, hvilket er en af hendes fremtidsdrømme ”jeg vil ikke bare forme de unge mennesker, nej min drøm er at forme de mennesker, der skal uddanne de unge mennesker. Det er nok det største man kan opnå indenfor undervisning”

Med de sidste ord fra Caroline siger jeg tak for i dag og dette interview. Det var spændene at høre om en af de ildsjæle der vil få en betydning for en del af de danske børn og unges opdragelse og læring.

                                                                                                                                                                    Af: Morten Hansen