Præsentation af en idræt:
Oplevelsen:
Det var onsdag og første dag i praktikken, eleverne havde kun lige mødt os og vi startede med at lægge ud med en plan for de første to uger. Da der blev fortalt at vi dagen efter skulle sammen til svømmehallen for at lave Aqua Cross Training, var der meget uro og en ikke særlig positiv stemning. I løbet af undervisningen, snakkede vi lidt med nogle forskellige grupper af elever og prøvede at få lidt motivation ind omkring svømmehallen. Til sidst da vi afsluttede tog vi lige endnu engang og satte eleverne ned, fortalte om programmet og at vi altså havde en forventning om at de alle sammen kom.
Hvorfor undervise Aqua Cross Training og hvordan får man præsenteret det bedst?
Vi skal som lærere undervise bredt i den forstand at vi skal undervise mange idrætter. Hvis man kigger på Fælles mål 2009, idræt som slutmål for 10. klasse er en af hovedgrupperne Idrættens kultur. Der står således i fælles mål:
"Idrættens kultur:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet
sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
- - Forstå samspillet mellem samfund og idræt,
nationalt og interneationalt
- - Vurdere indhold og kvalitet i nye former for
fysisk aktivitet
- - Refelektere iver muligheder for fysisk
udfoldelse i forskellige arenaer"
Af denne grund virker det naturligt at cross fit også skal implementeres ind i den danske skole idræt, det er en vigtig del af idrættens kultur at præsentere noget der har gennemgået en udvilking på et så stort internationalt plan. Derudover skal eleverne også som en del af fælles mål kunne vurdere kvaliteten nye former for fysisk aktivitet, og sidst men ikke mindst refektere over mulighederne i forskellige arenaer.
Dette viser at hvis vi skal undervise med fælles mål i baghovedet, er Aqua Cross Training en god idræt at inkludere i årsplanen. Dette betyder dog ikke at alle eleverne synes lige godt om det. Vi kan snakke længe om at det ville være sundt for kroppen at dyrke højintensitets idræt som Cross Training er, der kan også være en træning i at skulle præstere meget og godt på kort tid, denne oplevelse vil de også få i forbindelse med eksamener osv. Men vi skal dog også have med, som Helle Rønholt og Mia Herskin nævner i Artiklen: "Idræt, krop og bevægelse mellem sundhed og dannelse" at når vi kommer op og skal undervise større børn (efter 8. klasse) at det ikke længere er sundhed der er fokusset og grundet til at de dyrker idræt i skolen, nej det er de sociale samt personlige muligheder der finder sted.
Med denne oplysning skal vi koncentrere os om at tale for at disse to faktorer bliver taget i betragtning for at vi kan motivere eleverne til først og fremmest at deltage og dernæst til at yde noget når de er der. En af mulighederne for at dette måske kunne blive en realitet kunne være at de kunne lave øvelserne i grupper, eller som konkurrence hvilket tit er en motivations faktor for unge mennesker. Deraf kom de to WOD's den første som grupper der kunne støtte hinanden den næste som konkurrence både mod sig selv, hvor mange gange kan du nå at komme igennem banen, men også mod andre, hvem kommer først igennem. Her kan man også sammenligne med de indre og ydre kræfter altså hhv. konkurrence motivationen, det at være den bedste, at blive anerkendt og at kunne blive bedre personligt kan man kategoriere som værende en indre kræft der styrker motivationen mens også den ydre bygger mere på de mennesker omkring en, det sociale men også det at lære hinanden at kende når man er i en presset situation. Birger Peitersen kommer i kapitel 12 i bogen idrætsundervisning ind på disse to begreber sammensat med Maslows behovs pyramide, hvor når læreren siger at de forventer at alle elever dukker op, ligger der måske et personligt behov for at man bliver set når man dukker op og derved bliver anerkendt i det man gør. Den forbindelse mellem lærer og elev er meget vigtig hvilket man tydeligt kan mærke i den situation hvor læreren stiller krav og siger at man er anerkendene for dem der dukker op, og man ser det som disrespektfuldt hvis eleverne bliver hjemme. Der ligger også noget socialt i at fx. pigerne har en inbyrdes aftale om at alle dukker op, og hvis en så ikke dukker op kan de andre måske blive sure og skuffede over at hun ikke overholdte aftalen, hvorved den sociale dannelse også bliver prøvet af. Dette princip kan bl.a. også ses i Etienne Wengers Sociale læringsteori, der bl.a. snakker om socialdeltagelse og fællesskabsfølelse. Det er pigerne havde en fælles ting de kunne snakke om, at de alle havde oplevet kunne styrke det videre fællesskab de oplever i klassen uden for idrætstimerne, det er det der forener og skubber dem sammen.
Præstation i: Idrætsundervisning, Rønholt, Helle og Birger Peitersen, side 186-198
Social læring. i: Idrætsundervisning, Rønholt, Helle og Birger Peitersen, side 212-224
Social læring. i: Idrætsundervisning, Rønholt, Helle og Birger Peitersen, side 212-224
Udfordringerne på dagen:
Oplevelsen:
Når dagen kom mødte vi udfordringer vi ikke havde regnet med, der var pludselig et forældremøde vi ikke var blevet informeret om, samt en regel omkring institutionernes brug af buskort, der gjorde at vi måtte ændre nogle ting i sidste øjeblik. Det gør både at man selv bliver en smule frustreret over alle ændringerne men det kan også virke uproffessionelt overfor eleverne man har med at gøre. Dog viste det sig at stort set alle elever dukkede op, hvilket var en kæmpe succes for os.
Hvordan tackler man uforudsete udfordringer og vender situationen som noget positivt?
Det er en normal del af lærerens job, sagde vores praktikvejleder da han gav os de manglende informationer. Det kan dog komme som en kæmpe overraskelse når man føler og tror at man har styr på det hele. Oplevelser som disse kan efter Helle Rønholts betegnelse, didaktiske irritationer. Didaktiske irritationer betegner de elementer der pludselig dukker op, som enten forringer, eller ødelægger undervisningen. Det må det siges at være når sådanne informationer kommer så sent, vi endte da med at måtte have væsentlig kortere tid i svømmehallen, og derved springe over flere af øvelserne lidt hurtigt, dette gjorde at den planlagte undervisning blev forringet og at eleverne ikke nåede det mål jeg havde sat. Dog er det en irritation der forekommer udefra og derved ikke noget vi selv kunne have forudset eller drejet i en anden retning. Dog kan vi også se på det positive den dag, nemlig at til min store overraskelse, så mødte alle pigerne op. Det var for mig et af mine større pædagogiske øjeblikke, også et begreb af Helle Rønholt og en sejr i sig selv at vi havde præsteret at præsentere dette på en måde hvorpå eleverne var villige til at give det en chance.
Det er vigtigt at tænke at oplevelser som disse, både de didaktiske irritationer der kan og vil forekomme, men også de pædagogiske øjeblikke det er dem der former os som lærere, og giver os lyst og mod på at kæmpe videre og gøre noget en anden gang, også vi har brug for at blive anerkendt i det job vi er i. For mig som lærer er det en kæmpe anerkendelse at eleverne møde op, positive og med JA-hatten på der gør at de er klar på at tage udfordringen op.
Deltagelse eller ej?
Oplevelsen:
Da vi mødte på dagen, var stort set alle mødt op, dog viste det sig at to af klassens elever ikke mødte op. De to elever, drenge, var med anden etnisk baggrund end dansk samtidig med at de lå i kategorien overvægtige. På dagen drøftede vi hvorfor de ikke mødte op og fik også afvide at forældrene derhjemme havde støttet op om det og meldt dem syge. Dog kan der ligge andre ting til grunde for dette.
Hvordan kan man inkludere elever i idrætten med anden social, etnisk eller sundhedsmæssig baggrund?
Skolen har en politik om at man som forældre meddeler at deres barn er syg eller ikke kommer af anden grund. Hvis nogle elever ikke møder op, bliver forældrene kontaktet efterfølgende og der bedes om en forklaring. Da skolen har at gøre med nogle af samfundets mere udsatte unge, kan det være en nødvendighed at både skole og forældre er orienteret om hvor de unge befinder sig.
I denne situation dukkede to drenge ikke op, der kan være flere faktore der spillede ind, både en etnisk baggrund, en sunhedsmæssig baggrund og måske også en idrætsmæssig baggrund i form af at de måske ikke kunne visse færdigheder. Hvis eleverne skal lave en idrætsgren i denne alder, kigger de altid til de sociale sider, eller ydre faktorer som tidligere nævnt, for at søge om anerkendelse mv. Hvis det ikke var drengenes etniske baggrund der bestemte at de ikke måtte gå i svømmehallen, kunne det i stedet være deres sundhed og overvægt de led af. Vi lever i et samfund hvor vægten og udseenet betyder meget, pigerne skal være slanke og drengene muskulære som de ser dem på tv. Hvis nogle så falder udenfor denne kategori og måske i en sådan grad at andre bemærker det, kan de blive utilpas ved at deltage, da de frygter at blive set skævt på.
Eleverne kan få afvide at de kan have t-shirt og shorts på i vand hvis det skaber dem mere trygge, man kan måske også sørge for at man laver det pågældene WOD i en time før på land, så alle får mulighed for at føle at de har en eller anden form for at have deltaget. Det kan også være en mulighed at eleverne følger samme træning med varrierede øvelser på land i svømmehallen mens andre gør det i vand. Uanset hvad kan det være et svært dilemma der kan betyde at man skal tænke undervisningsdifferentiering, social baggrund og integration på en anderledes måde.
