Reflektion: Dannelse og kompetencer i idrættimerne - kønsopdelt idrætsundervisning

Dannelse samt kompetence i idrætstimerne:

Idræt er som udgangspunkt ikke det fag eleverne i folkeskolen møder særlig ofte. Dog hænger tingene anderledes sammen på det tiendeklasse center vi var i praktik på. Der var 3 forskellige linjer eleverne kunne vælge sig ind på ved skoleårets start, her kan man se at den første dannelses process træder i kræft i og med at eleverne får en mulighed for medbestemmelse i hvad de skal bruge nogle af skoletimerne på. På tiende klasse centret betød linjefaget ret meget, man skulle være på sit linjefag 8 timer om ugen hvoraf de 6 af dem lå på samme dag og dermed ofte betød at det var lange dage med linjefaget. Eleverne kunne vælge enten samfundsfaglig linje, kreativ linje eller idræts linjen, som vi fulgte. Det er sundt at eleverne i en forholdsvis tidlig alder bliver bedt om selv at tage et valg, det er en del af den opvækst og dannelse man skal igennem hele livet.

Men også i idræts timerne foregår der dannelses processer, nogle er sociale og nogle er mere personlig dannelse. Man kan også kalde denne form for dannelse for en holistisk dannelse i og med at faget er integreret i både et fysisk, psykisk og socialt dannelsespotentiale. Altså er det at dyrke idræt og prøve forskellige idrætter ikke blot noget man kan læse sig til, man skal prøve det på egen krop. Dette går de meget op i på tiendeklasse centret i og med at folk ikke må sige fra, de skal prøve at give alt en chance.

Dannelse og kompetence i: Idrætsundervisning, Rønholt, Helle og Birger Peitersen, side 41 - 53

Foruden dannelsen sker der også en udvilking i kompetencen hos eleverne. De bliver udfordret gennem forskellige idrætter der styrker dem på i forskellige kompetencer. Disse kompetencer er sunde at erhverve sig også fra et fag som idræt. Helle Rønhold deler i bogen idrætsundervisning kompetencer op i forskellige grupper:

Kropslig - og idrætslig kompetence:

Indebærer mange ting, lige fra at kunne bevæge sig fx. med at gå, hoppe og løbe men også til at kunne se de forskellige muligheder i kroppen og forstå hvad der sker når kroppen bevæger sig. specielt idrætslig kompetence indebærer også konkurrencer både mod andre men også mod sig selv - altså det at man udfordrer sig egen krop. Det er tydeligt at eleverne vil ved enden af tiende klasse komme ud med en helt anden forståelse og kompetence inden for dette felt. De vil have prøvet mange flere idrætsgrene, presset sig selv i situationer hvor det blev nødt til det og de vil lærer deres egen krop at kende på en helt ny måde. Selvfølgelig hører der så specifikke kompetencer ind under de forskellige idrætter også, såsom boldspil, hvor man bl.a. kan have fokus på at kaste og gribe, spille for et hold osv. 

Personlig - og Social kompetence:

Specielt de affektive og kognitive dimensioner hos individet kommer i spil her. Eleven vil mærke til de føleleser der tid kommer når man dyrker idræt - oftere konkurrence idræt. Stort set alle vil på et tidspunkt føle båe ærgelse, irritation, glæde, og måske en da en smule stolthed over at have vundet. Alle de følelser skal eleverne lærer at tankle samtidig med at de også tænker over hvilke handlinger der kommer efterfølgende når de føler de følelser de nu gør. Men ikke nok med at de skal kende til deres egne følelser og handlinger, nej de skal også se at andre kan føle på den måde de gør. Nogle elever bliver måske overraskede over at den lille stille dreng i klassen pludselig kan komme ud og blive sur og skuffet samt glad og måske lidt hoverende når han så kommer til idræt. Det er ikke altid de elever der har det nemmest i engelsk og dansk der så også har det nemt i idræt, nej nogle gange er det nærmere dem der er bagud fagligt i andre fag der da viser en stort potentiale i idræt. Det er derfor vigtigt at de elever også kan blive set fra deres stærke side. 

Handlekompetence som dannelsesideal i: 

Idrætsundervisning, Rønholt, Helle og Birger Peitersen, side 54-66

Indenfor de forskellige kompetencer og dannelses muligheder, ligger der også det sociale i et fællesskab samt opdelt fællesskab. Der skal foruden kønsintegreret undervisning også nogle gange være at finde kønsopdelt undervisning. Hvordan får man så det implemteret i den danske folkeskole og hvilken betydning kan det have for eleverne og undervisningen. Her er et udsnit af vores oplevelse med kønsopdelt undervisning:

Kønsopdeling i undervisning er stadig et tabu i folkeskolen, men det kan gavne! 

Idræt er en vigtig del af folkeskolen og specielt i tiende klasse er vi stødt på en skole med en idrætslinje, hvor kønnene er blandet og dyrker idræt sammen. Kan det have nogen betydning at de altid laver idræt sammen og hvilke fordele og ulemper vil man kunne opleve ved at dele kønnene op i idrætstimerne?

Udsnit af artikel fra folkeskolen.dk

Forskellig socialisation

Han peger på, at de områder, hvor man med størst fordel kunne undervise kønsopdelt, er i fag som idræt, fysik, seksualundervisning og dansk i 5.-7. klasse, hvor drenge og piger har forskellig interesse for litteratur.

Ud fra et udviklingspsykologisk synspunkt kunne man tillige overveje at lade drengene begynde senere i skolen, fordi de bliver senere modne.

'En forklaring på, at det er en fordel at splitte op, er, at piger og drenge socialiserer sig forskelligt. Pigerne opbygger det, man kalder ligesindede dyader, mens drengene organiserer sig i hierarkier. Når det andet køn ikke er til stede, har de bedre muligheder for at tillære sig deres eget køns værdinormer og tydningsmuligheder'.

Drengene kæmper ikke nødvendigvis for at blive leder, men for at komme højere op i hierarkiet. Hierarkiet er et velegnet sted for bearbejdning af drengenes eksistentielle tema: at være god nok, selv om man ikke er den bedste. Men det er kun en sund proces, hvis lederen har positive egenskaber.

Det er formentlig fremmende for drengenes læreprocesser, at de har en mandlig lærer at forholde sig til.

'Vores undersøgelsesmateriale er spinkelt, men det peger på klare fordele ved periodevis kønsopdelt undervisning. Dertil kommer, at begge køn får lyst til at være sammen med det andet køn på en god måde, når opdelingen er overstået', siger Niels Reinsholm.

http://www.folkeskolen.dk/9942/opsplitning-gavner-begge-koen

Også fælles mål snakker om at man både skal lave idrætsundervisningen fælles men også kønsopdelt. 

"For at tage hensyn til pigernes og drengenes forskellige forudsætninger, men også for at de kan påvirke hinanden positivt, bør undervisningen være såvel kønsintegreret som kønsadskildt"

 - Fælles mål 2009, Idræt

I vores idrætsundervisning kørte vi primært undervisningen fælles, dog valgte vi at splitte dem op en enkelt uge, hvor der skulle udføres forskellige idrætter. Onsdag fik pigerne lov til at køre mountain bike mens drengene skulle lave boldbasis. 

Det var tydligt at se at pigerne ikke var vant til at køre mountain bike og derved havde sværere ved det, de vidste meget interesse for hinanden ved at vente hvis nogle kom bag ud. Dette er ikke sikkert at drengene ville have tålmodighed til at vise samme medfølelse. 

Men det viste sig også at drengene kunne give den lidt mere gas når det kom til boldspillet, der var ikke nogle piger der "ikke turde" så drengene kunne kaste så hårdt som de ville og som det står i uddraget fra folkeskolen.dk de kunne kæmpe sig op i hierakiet og se hvem der er lederen i boldspillet. 

Om torsdagen blev det byttet lidt om og pigerne fik lov til at udfolde deres kvindelighed da vi tog til poledancing kun med pigerne. Der er flere grunde til at man vil dele dette op sådan, den helt naturlige del er at en af værdierne i polestudio, Roskilde er at det primært er for kvinder. Derudover bliver det ikke pinligt at bevæge kroppen på en mere rytmisk og sensuel måde når drengene ikke er der. Pigerne nød godt af at have haft en oplevelser der kun var for dem. Det blev længe efter snakket om.

Drengene fik lov til at blive godt mudret til og presset på mountainbikesne og endnu engang kunne man fornemme en form for konkurrence element i deres udførelse måske en kamp om at vinde eller måske en kamp om at komme længere op i hierakiet. 

Det mest interessante var at begge køn virkelig nød af det med opdelingen, men da vi så kom tilbage ugen efter til volleyball blev det efterspugt at spille på tværs af kønnene, endnu engang stemmer det godt overens med folkeskolen.dk's udmelding om at undervisningen fungere bedre mellem kønnene når de så kommer tilbage igen. 

Fordele og ulemper ved kønsopdeling:

Fordele:

• Piger og drenge har forskellige interesser

• Piger og drenge har forskellig kropsbygning herunder er styrken vigtig

• Piger og drenge har forskellig socialisations processer

• Efter en opdelt periode er forholdene mere positivt

• Undervisningen skal struktureres på en anden måde

• Man har i større grad brug for undervisere af forskellig køn

Ulemper:

I vores tilfælde havde vi en god oplevelse med kønsopdelingen, men det er ikke sikkert at denne oplevelse er lige positiv alle steder. Det kan også være i andre tilfælde at det ville være svært at dele dem op og nogle gange kan det måske virke diskriminerende overfor et eller begge køn hvis det ikke bliver behandlet på den rigtige måde.