Etiketter

torsdag den 5. december 2013

Reflektion: Del-hel eller hel-del metode

Del - Hel metode eller Hel - Del metode? Hvordan finder man rundt i dem?

Den mest populærer metode at opbygge en idrætsundervisning på, er ofte at køre del - hel metoden. Det betyder at man starter med at køre forskellige øvelser igennem, der senere skal føre til at man kan lave den fulde udfoldelse bedre. Man taler oftest om disse to metoder i forbindelse med forskellige boldspil. Mange undervisere vil vælge at lave for-øvelser til boldspillet først for at få øvet de forskellige dele. Dette kan fx være i forbindelse med Volleyball at man øver de forskellige slag to og to, derefter øver alle sammen serven, efterfulgt af en enkelt øvelse 3 og 3 over nettet hvor en kaster bolden til den anden der hæver og den tredje smasher. Men er dette nu også den bedste måde at gøre det på?

I forbindelse med vores idrætstimer gennemgik vi de to forskellige metoder i forbindelse med volleyball.

Del - hel metoden
Eleverne samles efter opvarmningen og læren sætter dem igang med at øve forskellige slag to og to. Nogle synes hurtigt det bliver kedeligt og læreren må skifte mellem de forskellige øvelser hurtigt. Det gør det svært at inkorporere differentiering, da de alle sammen skal prøve at følges ad. Efter følgene bliver der nogle spil på halve baner hvor det gælder om at nå så mange afleveringer som muligt, man spiller altså sammen med modstander holdet. Hvis der her er en der mangler en færdighed indenfor en af øvelserne, går man som sådan ikke tilbage og kigger på øvelsen igen. Til sidst bliver der lagt op til kamp som de spiller resten af tiden, holdene bytter rundt undervejs så man kommer til at spille mod alle.

Hel - del metoden
Eleverne mødes efter opvarmningen og bliver delt ind på hold og får af vide at de kan starte med at spille. Undervejs går lærerne rundt mellem de forskellige spil og analysere og vudere hvordan spillene går. Pigerne virker til at have svært ved det, så læreren bryder ind, foresager en time-out, og laver en øvelse til pigerne der kan hjælpe dem med det videre spil. Pigerne laver en øvelse hvor de skal bruge fingerslag efter en 3-5 min siger læreren at de gerne må prøve at spille igen. Pigerne går igang igen og deres fingerslag fungere bedre. Læreren kan dog hurtigt se at deres kommunikation ikke fungere og det ødelægger spillet, derfor bryder han ind og laver en øvelse med kommunikation, efter øvelsen spiller pigerne igen. Spillet bliver hurtigt bedre og bedre og den differentierende undervisning fungere godt i dette tilfælde, da man kan vurdere hvem og hvad samt hvor meget der skal til af en bestemt træningsform. I dette tilfælde valgte læreren at dele det op så de forskellige hold øvede individuelt, men man kunne også stoppe hele klassen og lade dem lave en øvelse alle sammen. Det der kan ske ved denne metode er at man måske stopper spillene mens de kører godt, hvilket kan betyde at nogle måske ikke vil se den time-out som en positiv ting.

Der er andre idrætsgrene hvor det er stort set umuligt at køre denne metode, hvis man skal lave en samlet dans kan det være svært at de enkelte dele ikke er præsenteret og øvet først. samt i forbindelse med cross training skal de enkelte øvelser gennemgås for at være sikker på at udførelsen er korrekt og at der ikke er nogle elever der ender med at forvolde skade på sig selv.

Det er interessant at arbejde med begge modeller og se forskellen, der kan måske også være en forskel på hvor godt de to køn modtager de to metoder.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar