Etiketter

onsdag den 4. september 2013

Idræts biografi - Interview med Caroline


I forbindelse med den nye folkeskolereform samt den nye læreruddannelse har Roskilde dagblad valgt at lave en håndfuld Interviews med nogle forskellige lærerstuderende fra UCSJ, læreruddannelsen i Roskilde.

Den første studerende der har sagt ja til et interview er den 21-årige Caroline Matthiassen, hun er på sit 3 år og er i år flyttet over på den nye læreruddannelse. Hun har allerede afsluttet engelsk og skal nu til at have idræt og matematik.
Vi vil have et fokus på hendes idræts baggrund samt fremtid i forbindelse med at hun læser til idrætslærer.

Interviewer er: Morten Hansen, journalist v. Roskilde Dagblad.
Tirsdag d. 3/9-2013

Caroline kommer smilende ind i lokalet stadig iført idræts tøjet fra dagens undervisning, det ser ud til at have været en god idræts time. Efter præsentation af undertegnede begynder vi med interviewet. ”hvilken idrætsoplevelse er den første du kan huske” spørger jeg Caroline. Hun tænker og fortæller at hun allerede startede til mor/far-barn svømning da hun kun lige var fyldt 3 måneder, men det kan hun ikke rigtig huske selv. Hun forklarer at hun kan huske at have svømmet i Slangerup siden hun var lille men først da hun flyttede til Jyllinge i 2. klasse blev hun udtaget til et talent hold og det var en vigtig oplevelse for hende. Hun har også stået på ski siden hun var ret lille.

Da jeg spurgte ind til hvor mange og hvilke idrætsgrene hun havde prøvet, smilte hun og begyndte at tælle på fingrene, jeg fandt hurtigt ud af at vi vidst ikke kom hjem i dag, hvis vi skulle høre dem alle. Hun nævnte kort at hun bl.a. havde prøvet håndbold, ridning, tennis, gymnastik men ingen af dem holdt hun ved særlig længe, for alt hun ville var at svømme lige så hurtigt som de store seje svømmere hun så på tv.

Da Caroline kun var 17 år måtte hun stoppe med at svømme da hun fik en skade i ryggen. Hun havde allerede undervist svømning i en del år og besluttede at lade det være hendes fritidsinteresse så hun ikke skulle stoppe helt, men det var svært sagde hun at gå fra 9-10 ganges træning om ugen til at måtte nøjes med at undervise 4 gange om ugen. ”jeg har aldrig rigtig fundet nogen sport jeg var sådan rigtig glad for siden da, kun den normale kondition og styrketræning man kunne lave i træningscentret” siger Caroline med et lidt trist udtryk. ”Min kondition blev dårligere og det var svært at finde tid og motivation til at lave noget mere end 1-2 gange om ugen”. Hun forklarede også at hun ikke synes så godt om idræt i skolen, da det oftest bare var rundbold eller løb de lavede. ”Jeg tror lærerne prøvede men de fangede os ikke rigtig og når de så ikke gad prøve mere så blev det bare til et eller andet boldspil”.

Men en ting er fortiden, hvad bringer fremtiden så for den 21-årige tidligere svømmepige? ”jeg forestiller mig at jeg finde gejsten for sporten igen, holde fitness ved lige og måske om 20 år dyrker noget triatlon”. Caroline forklarer at det at hun nu skal uddanne sig til idrætslærer har gjort at hun har fundet lysten tilbage til at dyrke idræt og hvem ved måske hun til den tid ikke kun underviser i folkeskolen men måske er hun begyndt at undervise på seminariet i stedet, hvilket er en af hendes fremtidsdrømme ”jeg vil ikke bare forme de unge mennesker, nej min drøm er at forme de mennesker, der skal uddanne de unge mennesker. Det er nok det største man kan opnå indenfor undervisning”

Med de sidste ord fra Caroline siger jeg tak for i dag og dette interview. Det var spændene at høre om en af de ildsjæle der vil få en betydning for en del af de danske børn og unges opdragelse og læring.

                                                                                                                                                                    Af: Morten Hansen 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar