Etiketter

torsdag den 25. september 2014

O-løb i Boserup skov (Det individuelle løb)

SÅDAN! 

Vi skulle også denne dag, løbe et individuelt løb i skoven. Det foregik i den anden ende af skoven og vi skulle løbe efter de faste poster. Jeg havde aldrig løbet et individuelt løb før, så det var ret spændende at skulle gøre det. Jeg må også indrømme at jeg var en smule nervøs over det, tænk hvis nu man skulle fare totalt vild og ikke kunne finde nogle poster.

Jeg var den første der blev sendt af sted, vi fik 2 min til at tegne kortet af fra en master kopi og så var det ellers bare afsted. Den første post var lidt svær, men den næste var endnu værre da jeg slet ikke kunne finde ud af hvilken vej jeg skulle løbe der fra, så jeg kom lidt op og ned og hen og rundt. Ellers var posterne nogenlunde lige til.

Kortet er nogenlunde som det vi løb, dog en smule anderledes da jeg har fundet dette på hjemmesiden:
http://www.okr.dk/almind/fasteposter.htm
 Et billede af mit løb fra GPS uret
 Information fra mit løb. Sammenlagt 3.6 km på 37 min. Jeg må nok indrømme at jeg er ret glad og stolt af resultatet da jeg var en smule nervøs for hvordan det ville gå. Men jeg fandt ALLE poster og kom igennen løbet på under max tiden. :D






Her er også en video af mit løb i forhold til retning, længde samt tid og hastighed.



Til sidst er der her en video af en af posterne og mit klip af denne.



O-løb i Boserup skov (Gruppeløbet)

O-løb i idrætsundervisningen

Idræts undervisningen på seminariet indeholder forskellige områder man skal igennem. En af de områder er udeliv eller mere specifikt friluftsliv og o-løb.

Den ene af disse, o-løb har vi nu været ude og prøve af. Først skulle vi ud og prøve det af i himmelev skov hvor vi blev sendt afsted to og to for at finde nogle poster. Løbet var fordelt i et område hvor der var faste poster sat ud. Det er en anderledes aktivitet der både handler om at kunne løbe men mere vigtigt at kunne orienterer sig på et kort og derefter omsætte det til virkeligheden. Man skal både kunne tænke målstoksforhold, symboler, kort beskrivelser osv. 

Det store o-løb i Boserup skov var delt i to ting, først skulle vi selv planlægge et løb til en anden gruppe i skoven. Dette involverede kort læsning og valg af position til poster. I planlægningsfasen skulle vi både finde posterne hjemme fra og så tog vi ud i skoven, for at tjekke at positionerne vi havde nedsat på kortet passede overens med virkeligheden. Dette gjorde bl.a. at vi måtte lave lidt om i kortet da vi havde placeret en post i et område der på kortet var synligt, men i virkeligheden havde ændret sig. Det er meget vigtig at man er præcis i forhold til placeringer sådan at kortet passer overens med virkeligheden. Hvis tingene ikke passer overens, vil det tage lang tid blot at finde posterne hvilket kan ødelægge flowet i løbet. 

Vi skulle både planlægge et løb samt løbe et løb en anden gruppen havde planlagt til os.

Vores planlægning af løb:















Som en del af vores planlægning havde vi tænkt meget over hvor posterne lå, sådan at de var let at finde, vi har sat skærme op og vi havde vedhængt mønster sakse på de skærme der ikke havde en klipper på i forvejen. Vi havde tænkt at alle skulle klippe sådan at de ikke kunne dele sig op og tage en post hver.

Efter følgende efter løbet, støtte vi på at de desværre ikke nåede den sidste post, da vi startede for sent. Derudover snakkede vi med vores underviser om at det kunne have været relevant måske at sende dem afsted 2 og 3 i stedet for alle 5. Da 5 i en gruppe er ret mange. Holdet kom dog positive tilbage fra de første 4 poster og synes at det havde været et godt løb.

Det løb de andre havde planlagt til os så sådan her ud:

Vi gik/løb 3.32 km og det tog os 32.32 min at komme igennem løbet. Alle posterne blev fundet, dog enkelte var ikke helt vist på kortet sådan at det var nemt at finde dem, samt nogle lå sådan at man skulle bevæge sig et godt stykke væk fra stier.










Samlet set, løb vi sådan her (Løbet er hentet ned fra et GPS løbe ur)





















søndag den 21. september 2014

I og på vand - Kajak (halv grønlænder vending)

I og på vand - Kajak

I forbindelse med idræt på seminariet, har vi været ude og ro i kajak ved kattige værk. I den forbindelse fik vi undervisning i forskellige elementer af kajakken. 

Efter vores ro tur, fik jeg alene lov til at prøve kræfter med at lave en halv grønlænder vending med makker. Vores instruktør introducerede mig i hvordan man starter med at øve vendingen. 

Jeg fandt det meget naturligt at skulle vende og ikke spor skræmmende som nogle måske ville. I forbindelse med denne vending hvor man skal vende 180 grader sådan at man kommer med hovedet mod bunden, sætter det krav til at man er tryg i vandet. Det er vigtigt at man ikke panikker mens man laver øvelsen. De indledende øvelser med makker, bruges sådan at man har fat i makkerens kajak og bruger denne til støtte til at vende først den ene og så den anden vej rundt. 

Her er lidt blandede videoer af mine forsøg...


































Forhåbentlig kan jeg inden længe lære at lave en rigtig og 360 graders grønlænder vending alene.

...

Atletik i idræt

Atletik som en del af idrættens praksis

I forbindese med idræts undervisningen på seminariet, har vi prøvet forskellige dele af atletikken i praksis. Vi har skulle prøve kræfter med kategorierne løb, spring og kast.

Desværre er atletik mindre og mindre at finde i folkeskolen, mange lærere finder det svært både at finde faciliteter men også redskaber til det, samt at finde til til planlægning og igangsætning af aktiviteter da det kan tage længere tid end så meget andet.

Det er ærgeligt at det bliver glemt, og det er vores ansvar som fremtidige idrætslærere at sørge for at det bliver inkluderet i undervisningen.

Nedenfor er nogle videoer med mine forsøg på forskellige atletik former.




Video 1 - Kugle stød

Kugle stød er en af kast elemeterne vi arbejder med i folkeskolen allerede fra børnene er forholdvis unge. De starter med de mere simple bolde og går senere op til de tungere og rigtige kugler de så kan støde. Det er et anderledes "kast" der skal bruges anderledes teknikker til, derfor er det også et interessant element at tage med i undervisningen.








Video 2 - Tre spring

Tre spring er et af de spring elementer der er en del af atletikken. Det er et sværere spring, der kræver koordination da der skal tre forskellige elementer med ind over. Det handler både om tilløbet, de enkelte spring dele og at få den rette længde på det endelige spring. Et sådan spring består af: hink - spring - hop.









Video 3 - Spydkast

Spydkast er endnu et element der tilhører kast serien. Det er igen et anderledes kast da rekvisitten er et spyd i stedet for en bold. Nogle elever vil finde denne lettere da de kender øvelsen fra deres daglige lege og kast med bold, dog kan der ses en forskel i hvordan førelsen af armen faktisk starter helt nede i ben og hofte parti og kræften føres ud til den kastende arm.








Her var lidt videoer med mine forsøg inden for disse atletik elementer. Der kan sagtens ske forbedringer i form af øvelse samt teknik træning.

---

fredag den 12. september 2014

Go'dag nye praktik skole

Sidste år som lærestuderende, derved det sidste og 4.år i praktik. 

Interessen for 10.klasse blev større efter min 3.års praktik og jeg har derfor valgt, at gå efter samme klassetrin igen. 

Jeg har været heldig at finde en skole, med en 10. klasse. Skolen er forskellig fra sidste år, ved at denne er en privat skole. Det skaber mange tanker om hvilke klasser og grupper af elever samt lærere jeg vil møde her. 

Der er mange ting der adskiller sig dette år, fra de tidligere. Jeg skal nu stå 100% for undervisningen selv, og dermed vil jeg være alene i klassen. Det er anderledes og er både godt og skidt, eftersom det er første år jeg skal ud i matematik ville det være dejligt at kunne få noget mere feedback. Til gengæld er jeg vant til at stå alene når jeg er vikar og har også gjort det tidligere i praktikken, så det skræmmer mig ikke på den måde. Jeg glæder mig også til at se hvordan eleverne tager i mod mig, når deres lærer ikke står og kigger over skulderen på dem. 

Jeg har været ude og møde de fleste af de lærer jeg skal undervise for, og har allerede været ude og få godkendt mit matematik forløb jeg skal undervise. 

Mit skema lyder på 14 lektioner pr. uge. Det er desværre ikke så mange lektioner og da der ligger en udfordring i at 10. klasserne er i brobygning i to af ugerne hvor min praktik ligger, det betyder at jeg vil skulle samle timer eller ligge dem ind til andre opgaver i de uger. 

Min plan kommer til at se nogenlunde sådan her ud:

Før efterårsferie:
Deltagelse i skolehjemsamtaler

Uge 43-44:
10.klasser i brobygning
Jeg skal være med til forberedelse, møder mv. og bruge nogle timer her

Uge 45-48:
Fast skema fordelt på mandag, tirsdag, torsdag og fredag. 











Uge 49:
Terminsprøver for nogle af klasserne, derfor er skemaet i denne uge anderledes. 

Efter uge 49:
Evt. mulighed for at være med til at rette terminsprøver. 

Skemaet er fast og timerne og planlægningen er så småt ved at blive lavet. 

Det bliver spændende at komme rigtig i gang. 

---