Etiketter

søndag den 24. november 2013

Den tredje uge i praktikken

Så er vi tilbage efter 2. Ugers brobygning nu med "fuldt" læreskema,  vi skal følge idræt, dansk og engelsk samt andre aktiviteter som støtte timer samt lærermøder osv.

Hele ugen er i observeringens tegn, så det er med observationshatten på i alle timer på nær idræt.

Ugens program ser sådan ud:



Engelsk:
Der arbejdes med emnet Canada, hvor eleverne skal arbejde primært med fakta om Canada. 

Dansk:
Der arbejdes med eventyr, folkeeventyr som start.

Fællestime:
Kort fællestime med kort afslutning på brobygning samt kort Intro til terminsprøver. 
Består ofte af vigtig information, introduktion af nye mennesker samt et sjovt indlæg. 

Linje/Idræt:
Onsdag stod programmet på boldbasis med drengene, mens pigerne var ude og køre mountainbike. Mia og jeg skulle køre bold basis, hvilket kan være en udfordring med sådan en flok unge drenge med krudt i røven :)

Programmet så således ud for dagen:

Boldbasis - Onsdag d. 20.11.2013

Forløbet er á en dobbeltlektion, og de fælles elementer, som vi her vil prioritere at arbejde med er:
Afleveringer
Modtagninger
Spilbarhed

Nøgleord: timeout

Dagens program: 

Opvarmning:
- Løb med bold (både driblinger samt fodstyring)
- Bytte bold (man løber rundt mellem hinanden med en bold hver. Man skal så få øjenkontakt, og herefter bytte bold)
- Driblekongeløber (det gælder om at komme fra den ene ende af banen til den anden. Alle har en bold, undtagen fangerne. Der skal dribles op og ned ad banen, og det gælder så om ikke at blive fanget. Banens længde er en halv håndboldbane)

“Kaosbold”:
Formål: afleveringer, modtagninger, spilbarhed
Mål: ingen scoringer
Bane: ca. 1⁄2 håndboldbane
Spillere: 2x8-10
Bold: fodbold
Betingelser: man spiller med to fodbolde, og der er ingen mål. Bolden spilles med fødderne, og man må højst røre bolden tre gange. Ideen er så at spille boldene til hinanden mens man hele tiden er i bevægelse. Man skal have øjenkontakt, og råbe navnet på den man spiller bolden til - hensigten er selvfølgelig, at ingen spiller modtager to bolde samtidigt.

“Partibold”:
Formål: afleveringer, modtagninger, spilbarhed
Mål: scoring ved 5 afleveringer indenfor holdet
Bane: ½ håndboldbane
Spillere: 2x8-10
Bold: fodbold - kan varieres med fx tennisbold
Betingelser: ingen kropskontakt. Boldføreren må ikke løbe med bolden. Der spilles med hænderne. Ingen driblinger. 

“Trillebold”:
Formål: afleveringer, modtagninger, spilbarhed
Mål: scoring sker ved at trille bolden på keglen. Én berøring af keglen giver et point
Bane: spilles på en halv håndboldbane
Bold: basketbold (kan varieres med fx amerikansk fodbold)
Betingelser: som mål stilles en kegle i hver ende af banen. Reglerne er som partibold, men bolden må kun spilles ved at trille den langs gulvet. 

Udstrækning

En lille tilføjelse med bolden under trøjen var nødvendig pga. At det var svært at holde boldene i ro :) derudover blev sidste aktivitet sprunget over og der blev kørt en omgang fodbold til sidst for at køre lidt fælles spil. 

Linje/idræt:
Torsdag:
Skulle drengene ud og køre mountainbike mens vi have arrangeret at pigerne skulle til Roskilde på tøse tur med poledancing på programmet. Vi tog afsted og fik instruktioner af en professionel instruktør i 2 timer. Det var en kæmpe oplevelse for dem, og de havde set frem til det hele ugen. Der blev både snakket smidighed, spins og der blev øvet en kort serie. Efter turen spurgte de om de ikke måtte gøre det igen :) 

Så var ugen hurtigt gået og næste uge skal stå på opvarmning fra vores side til linjerne og jeg skal undervise i blogging i engelsk. :)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar