Etiketter

fredag den 6. december 2013

Den femte og sidste uge i praktikken

Så blev det femte og sidste uge i praktikken, og skemaet ligner det vi har set i de andre uger. 


Idræt:

Onsdag skulle drengene klatre og pigerne skulle spille volleyball. Vi tog med til volleyball og der var fokus på Hel-del metode istedet for del-hel vi kørte torsdag sidste uge. Det var spændene at se forskellen på hvordan eleverne tog imod de to forskellige former for undervisning. Det var en af lærerene der underviste og han gjorde meget ud af at differentiere undervisning så den blev tilpasset til de forskellige grupper der spillede.

Torsdag:

Vi stod igen for opvarmningen, og ville prøve noget lidt anderledes end boldbasis vi kørte sidste gang, i stedet ville vi køre lidt kortere opvarmning men hvor vi holdte pulsen oppe under hele opvarmningen. Den endte med at se sådan her ud:

Opvarmning 2:
Torsdag d. 5.12.

- Kongens efterfølger (grp. af 4), skal bruge forskellige øvelser, både løb, hop, sving osv.
- Stafet med forskellige startpositioner og sprint (grp. af 4, startpositioner; en armstrækker, en armstrækker med klap, brandmandsøvelsen)
- Løb med øvelser - armsving ved løb (1. maveklips, 2. squat efterfulgt af eksplosivt klap med arme over hovedet, 3. vejrmølle, 4. rygøvelse; koordination med strakte arme og ben) vi råbte tallet og eleverne skulle lave øvelsen som vi lavede.

Opvarmningen fungerede godt og eleverne blev varme og synes samtidig at det var sjovt. Det er tydeligt at se at når opvarmningen er sjov så gør det ikke noget at den er hård. (:

Dansk:

I dansk blev der nu fokuseret på kunsteventyr, så der blev snakket om forskelle mellem kunst og folkeeventyr og så blev der analyseret på eventyr af H.C. Andersen.

Engelsk:

I engelsk lavede vi videre på blogging, Læreren gennemgik et kort billeddias show med ideer til hvordan man kan leve another way of life - dette for at vi kunne få det kodet sammen 100 % med hvad de lavede i engelsk som fokus.

Tirsdag havde vi to timer, derfor fik eleverne her mulighed for at lave deres video interview, det var meget forskelligt hvordan de gjorde, nogle kastede sig bare ud i det mens andre skrev spørgsmål og svar ned.
Men det var interessant at få set lidt mere til deres mundtlighed. Alt i alt var det en virkelig interessant oplevelse da eleverne tog godt imod det og turde gøre det.

Desværre var tiden knap og vi nåede slet ikke alt det jeg havde håbet da planer blev ændret ofte. Det var ærgeligt at der ikke var en uge eller to mere så man virkelig kunne have fanget dem.

En elev kommenterede på at det var meget sjovere at skulle skrive på en blog i stedet for bare at skrive i et word dokument. Det var en af de ting jeg virkelig håbede på at få tilbage, så det var et klap på skulderen. (:

Sidste uge endte godt og det var alt i alt en fantastisk oplevelse at undervise denne gruppe elever, der var udfordringer og der var gode oplevelser der formede mig som lærer! 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar