Etiketter

søndag den 8. december 2013

Pludselig var det slut

Så blev det fredag og derved sidste dag i praktikken, ØV!

Når det først kommer rigtig godt igang og man virkelig nyder det, så skal det lige slutte så brat. Dagen bød på afsluttende vejledning med kage og hygge og nogle fine kommentarer fra alle lærerne. 
Vi gik gennem det vi havde lavet og blev rost for at være på og have tænkt nye tanker. Ja vores praktik lærer måtte jo indrømme at de også have lært noget nyt af os og ville tage nogle ting til sig. Det må jo siges at være et skulderklap. Men det største skulder klap vi fik var dog en invitation til at komme igen næste år, vores praktik lærer mente at det ville være en super god ide og har allerede tankerne igang om hvad der skal ske og mere undervisning osv. Og det blev nævn ind til flere gange at vi kunne sagtens komme tilbage igen næste år, og selv skolelederen var inde over og mente også at det var en god ide! Hvis det ikke er et skulder klap så ved jeg da ikke hvad der så er! Så vi var to stolte praktikanter der kunne vende snuden hjem efter frokost med en god følelse i maven, og en kommentar der lød på at vi nok skulle blive nogle fremragende lærere!!! :D

Så gik 7 uger, hvor to af dem dog stod på forberedelse da eleverne var i brobygning. 2 uger med fuldt fokus på idræt, 3 uger med et næsten fuldt læreskema og både idræt, engelsk, dansk samt støtte, vejledning og lærermøder på programmet. Jeg er blevet sikker på mit valg omkring udskoling og måske så meget som at kunne sige at 10. Klasse bliver min første prioritet når man en gang skal ud og søge job. Jeg har nydt idrætten så meget at jeg ved at jeg skal holde fast i det og kan jeg finde et sted med idræts linjer så ville det være det bedste. Jeg har lært om mig selv at jeg sagtens kan få den autoritet man skal have samtidig med at jeg også godt ved hvordan den bruges rigtig. Når eleverne i idrætssalen og ikke mindst på skolen henvender sig direkte til mig og spørg om spørgsmål, forklarer sygdom og skader, spørg om hjælp til lektierne osv. Så føler man at man har vundet den respekt fra dem og det at de stoler på mig. Det er en fantastisk følelse efter blot 5 uger med dem.. 

Vi fik mulighed for at prøve det at være lærer af, i form af ture der skulle arrangeres, andre undervisere der skulle kommunikeres med, samarbejde på tværs af lærerne både i ens egne fag men også i det store hele. Det har ikke føltes hårdt eller svært men mon ikke det også er fordi man nyder det man laver og fordi man ikke har noget imod at gå i gang med nogle projekter og udfordringer. 

Jeg er glad for at jeg tog det valg at være i en tiende klasse og jeg har nydt det og fundet mig selv godt til rette med denne aldersgruppe. Og jeg er stolt over at kunne sige at jeg nu er et skridt nærmere at blive uddannet lærer! :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar